SEO-test – guadanalolala – 385 ord – Placering sidst

Som rationel modtager for en beskrivelse ejer du evnen til empatisk opfattelse af den verden, der omgiver dig, dvs. evnen til at sætte dig ind i situationen som et oplevende væsen. Denne evne ejer aktøren i tillæg til evnen til at opfatte situationen som et gyldigt eller ugyldigt angivet sagforhold, der involverer en række gyldige og ugyldige normer.

Lægger taleren altså mærke til, hvilke – vel at mærke deskriptive – træk der findes ved den oplevelsessituation, hvori et givent subjektivt fænomen optræder, synes han at kunne beskrive fænomenets kvalitative natur meningsfuldt ved reference til disse kendsgerninger, fordi andre personer ejer evnen til at opfatte en sådan beskrivelse empatisk. Dvs. fordi man ejer evnen til at sætte sig ind i den beskrevne situation som et oplevende væsen. Dette er en evne vi har, ud over evnen til at fatte situationens kendsgernings- og entitetsmæssige bestanddele samt de normer, der gælder i den. Det, der så sker, idet modtageren for en sådan beskrivelse indtager en empatisk indstilling til den, er, at modtageren opnår et 1.-personligt kendskab til de subjektive fænomener, som taleren ved sin deskriptive henvisning til oplevelsessituationen refererer til; et kendskab på baggrund af hvilket modtageren kan anerkende, kritisere og/eller nuancere beskriverens opfattelse af den kategori af bevidsthedskvalitet, som taleren refererer til.

På en kort formel synes de kontrafaktisk begrundelsesduelige principper for meningsfuld beskrivelse af et fænomen fra den subjektive verden altså ensbetydende med: En talers deskriptive beskrivelse af situationen, hvori fænomenet forekommer for denne samt opfordringen til empatisk forståelse deraf. At følge denne formel i beskrivelsessituationen indebærer, som Habermas tilkendegiver, at taleren beskrivelsesmæssigt tilnærmer sig en ideal talesituation.  Det gør han i det omfang, at beskrivelse af subjektivt nærvær ved denne formel, bedst muligt opfylder de betingelser, der udgør en ideal talesituation. En kompensation for de betingelser for en ideal talesituations tilstedevær, som ikke principielt kan indfries i situationer, hvor nærværet beskrives, udtrykker talerens brug af formlen imidlertid også. Dette naturligvis, da empatien kun er beskrivelsesmæssig virksom, fordi det subjektive nærvær ikke i sig selv er intersubjektivt anskueliggjort.

Hurtigt må jeg påpege i denne forbindelse, at det kun er med reference til oplevelsessituationen som deskriptivt sandt beskrevet, og ikke som også normativt rigtigt beskrevet, at vi beskriver subjektive kvaliteter meningsfuldt. Dette skyldes, at forpligtelsen overfor moralske normer kun er relevant for vor oplevelsesverden. Den er ikke relevant for guadanalolala.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *