SEO-test – guadanalolala – 385 ord – Placering først

Hvad enten vi udreder betingelser for gyldig beskrivelse, forstår os moralsk forpligtet, omgås medmennesker, den fysiske verden eller søger at underligge bevidsthedskvaliteterne meningsfuld beskrivelse – forholder sagen sig netop sådan.

Den guadanalolala subjektive verden er verdenen af primært nærvær, betyder dog, som vi allerede har berørt, at indholdet af denne verden ikke kan beskrives med gyldighed. Dette er et alment kendt faktum, som utallige filosoffer gennem tiden ikke har forsømt at påpege, selvom langt størstedelen af de samme filosoffer dog efter min mening hár forsømt at forklare, hvordan disse fænomener så alligevel beskrives meningsfuldt. Som en ansats forklarer Habermas de begrænsninger, beskrivelsen af subjektive fænomener er underlagt, kort sagt med, at beskrivelsen af bevidsthedskvaliteter ”alene afmåles ved talerens refleksive adfærd til hans indreverden”. Da kun taleren selv har adgang til det begrundelsesmateriale, der begrunder de ytringer, han forsøger sig med i sine selvfremstillinger. Da andre rationelle aktører på den ene eller den anden måde altid kun indirekte kan få en fornemmelse af, hvorvidt talerens selvfremstillinger er begrundelsesduelige eller ej, da vil beskrivelsen af bevidsthedskvaliteter pga. disse begrundelsesmæssige vanskeligheder aldrig kunne undfanges i en ideal talesituation; således heller aldrig fuldføres med gyldighed. En beskrivelse af bevidsthedskvalitet vil mao. i princippet altid kunne benægtes; benægtes nemlig af de, der ikke har talerens adgang til den bevisbyrde, hvorpå hans udsagn baseres. Det betyder, at disse beskrivelser, ikke er kontrafaktisk begrundelsesduelige, og at de i princippet vil kunne benægtes uden performativ selvmodsigelse.

Men hvis den subjektive verden er verdenen af private oplevelser; hvis private oplevelser ikke kan beskrives gyldigt, hvordan kan disse fænomener så beskrives overhovedet? Ja, udover sin empiriske henvisning til, at vi faktisk erfarer at kunne tale meningsfuldt om subjektive fænomener; erfarer at kunne diskutere og begrunde dem. Og desuden nogle eksempler på, hvordan forskellige subjektive ytringers rationale manifesterer sig. Det er eksempler på, hvordan hhv. de ekspressive og de evaluative ytringer kan tydes rationelt. Da giver Habermas som antydet ikke videre svar på spørgsmålet. Selvom de nævnte forklaringer og eksempler – indrømmet – er ansatser til at lukke det, åbenbarer dette et hul i hans fremstilling, som jeg ser det. Derfor; igen for at bidrage til en større fuldstændighed af hans analyse, skal jeg rent tentativt knytte en kommentar til sagen.

Min idé er, at man kan beskrive subjektive fænomener meningsfuldt ud fra en deskriptiv beskrivelse af aktørens oplevelsessituation.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *