OM

PalePoets startede som en digterkanal på Twitter.

Du kan følge kanalen på www.twitter.com/palepoets

Ideen med kanalen er, at digtere publicerer hele og færdig-redigerede digtsamlinger delt op i tweets på 140 tegn.

Followers får digte – eller passager fra digte – ind i deres Twitter-strøm.

Hvis du klikker på digter-tweet’ens profilbillede, læser du hele værket så vidt, det er publiceret til dags dato. Du kan også læse tidligere værker, der allerede er publiceret på profilen.

Vi hjælper digterne med at markedsføre værket overfor venner, bekendte, anmeldere, forlag og andre, som digterne er interesserede i, skal læse værket.

Resultatet er eksponering overfor en stadig voksende skare af Followers, et større og større publikum – men også, at PalePoets bliver en mere og mere attraktiv kanal for publikation.

Hvis du er digter, bruger du PalePoets til at vække opsigt hos dem, du ønsker, skal læser dine værker.

Hvis du er forlag, bruger du kanalen til at spotte nye talenter. Du kan se om digterne bliver re-tweetede, kommenterede eller om de på anden måde vækker opsigt i landskabet. Dermed giver kanalen bedre fornemmelse for om, værkerne egner sig til publikation i bogform eller på anden vis.

@PalePoets følges op med PalePoets.com

Efterhånden som tre digtere udgav deres bøger på kanalen og kanalen fik følgere og nyheden bredte sig med ordene, der blev sået – tog vi opfordringen fra followers alvorlig og startede Palepoets.com.

Vi lancerede websitet den 11.11.2011.

Idéen med sitet var at udvide konceptet.

Stadig er hovedformålet at lade digtere publicere hele og færdigredigerede værker for en større og større læserskare og især for et større publikum end de normale 50 til 500 interesserede, der køber en succesrig poesibog.

Måden er bare ikke længere kun at friste med brudstykker af værkerne i dit Twitter-feed. Ideen har fået flere dimensioner.

  • PalePoets.com lader læserne downloade hele værket i PDF-format, så snart værket er publiceret på Twitter – endda før det er publiceret i sin helhed, hvis forfatterne ønsker det
  • PalePoets.com giver mulighed for præsentation af værket i mere lækker form. Det er begrænset, hvad du kan udgive design og opsætningsmæssigt på Twitter. Samme begrænsninger findes ikke på websitet
  • PalePoets.com giver større rum for poetiske eksperimenter. Websitet giver fx mulighed for foto-, film-, musik- og lyd-digtigning – kun fantasien sætter grænser
  • PalePoets.com giver større mulighed for interaktion forfatter og poet imellem. Publikum kan kommentere, inspirere, anmelde, anbefale og dele værket på mange flere måder via websitet
  • PalePoets.com giver mulighed for publikation af andet end lige digtsamlinger. Også noveller, romaner, boganmeldelser og litterære essays udgives på platformen

Nyt open source forlag- og litteratur-forum

Med PalePoets.com bliver vi i endnu højere grad et slags open source forlag- og litteratur-forum, et trinbræt for digterne, fortællere og litteratur-skribenter, der vil ud med deres bøger og artikler, men som endnu ikke har fundet et forlag, der ønsker at investere i udgivelsen.

Vi er primært til for skribenten. Hvis et forlag ønsker at udgive din bog, men ikke vil have den liggende på PalePoets.com, fjerner vi den selvfølgelig med det samme.

Hensigten er på al mulig måde at hjælpe dig op ad bakken – ikke at stikke en kæp i dit hjul.

Se evt. vores bestemmelser.

Vi har brug for dine idéer og tekster

For at PalePoets skal lykkes, har vi brug for dine kommentarer, ideer og frem for alt dine tekster. Kommentarerne kan du skrive i kommentarfelterne under de forskellige indlæg.

Kunne du tænke dig at publicere på Twitter-kanalen? Kunne du tænke dig at udgive enkelte digte, noveller, boganmelder eller litterære essays. Har du kommentarer eller andet, du gerne vil diskutere med os mere privat?

Send din tekst, dine kommentarer eller ideer til info@PalePoets.com

Bag PalePoets.com

Bag PalePoets.com står poeterne Christian Bonde Korsgaard, gymnasielærer og cand.mag i nordisk og engelsk – og Torben Slot Petersen, It- iværksætter, journalist og cand. mag. i filosofi og etnologi.

Byt links med Palepoets.com

Læs mere om mulighederne for at gavne din ranking i søgemaskinerne i samarbejde med Palepoets.com.

En tanke om “OM”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *