For Poeter

PalePoets.com er en brugergenereret platform, det vil sige, det er dig, der publicerer. Dog er dine tekster nøje udvalgte og vi tillader os at redigere i dem, før de kommer på sitet.

Ved at have dine ting liggende på sitet, bliver du læst af et bredt og målrettet publikum af både litteraturinteresserede og forlag, der på hver sin måde kan bruge dine tekster.

Bliv læst og få kritik

Udgiv på Twitter

Teaser eller færdig udgivelse med eget ISBN

Send enkelte digte til os

Boganmeldelser, essays og noveller

Bliv læst og få kritik

Litteratur har både et dannelsesaspekt og fungerer som middel for eskapisme.

På palepoets.com kan litteraturinteresserede læse dine ting for fornøjelsens skyld. Vi opfordrer til konstruktiv kritik af alle tekster, der udgives herinde. Du får mulighed for at gå i dialog med dine læsere, tage deres input til efterretning og simpelthen blive en bedre skribent.

Hvis du er én af de givetvis meget få, som skriver perfekt allerede, giver vi dig helt nye muligheder for at komme ud og undergå læsernes bifald.

Udgiv på Twitter

Vi udgiver din digtsamling, hvis du selv udgiver den parallelt på vores twitter-kanal.

For det meste er problemet, at digtsamlinger udgives med så ringe budget, at al markedsføring skæres væk fra ligningen. Det er så op til digteren selv at promovere bogen ved at sende den til anmelderne, læse op for potentielle købere og ellers sprede ordet til venner og bekendte. Anmelderne har det bedst med de etablerede navne og det er svært at skaffe sig opmærksomhed via fx Weekendavisen og Politiken Bøger. Det råder vi bod på blandt andet via Twitter.

Mange digtere – især de blege – har det bedre med at skrive end at læse op. Faktum er, at du kan have en glimrende bog stående på hylden, som kun din mor eller bror har læst, fordi ingen rigtig har hørt om værket, mens absolut ingen endnu har taget stilling til det.

Vores tilgang er anderledes. Her skal du også være med til at markedsføre bogen, men ikke nødvendigvis gennem pressemeddelelser og oplæsning.

Hvis vi vælger at udgive din bog på PalePoets.com, skal du sige ja til at tweete bogen ud på vores twitterkanal. Du kan finde kanalen på twitter ved at søge på @palepoets eller klikke her: www.twitter.com/PalePoets.

Tjek selv, hvor mange følgere vi er nået op på. Antallet stiger hele tiden – rettere sagt for hver tweet, som vores digtere skriver.

  • Vores digter-kanel på Twitter – @PalePoets – hjælper dig med at skabe opmærksomhed om dit værk.
  • Vi hjælper dig med at komme ud til netop de followers, du ønsker.
  • Vi hjælper dig med at sende tweets med dine digte direkte til anmeldere, venner eller litteratur-interessede, du kender og som du ønsker skal læse dit værk.

Forudsat, at vedkommende har en Smartphone og en Twitter-profil, vil han eller hun stensikkert læse tweeten, du retter mod vedkommende.

Fanges han eller hun ind af digtertweeten, er alt som anmelderen, vennen eller den potentielle køber skal gøre at klikke på tweetens profilbillede for at læse resten af dit værk.

Via @PalePoets vil læseren også føres videre til vores website, hvor værket befinder sig i PDF-format lige til at skrive ud og binde sammen som bog.

Teaser eller færdig udgivelse med eget ISBN

Vi vejleder dig til, hvordan du får et ISBN-nummer, hvis du ønsker at udgive bogen, som den er.

Hvis du derimod ønsker, at bogen fungerer som teaser for forlag, der arbejder videre med bogen og udgiver den under egen redaktion – kan forlaget frit benytte sig af muligheden. Bogen bliver liggende på PalePoets.com, men vi tager ingen eneret – heller ikke i relation til redigering af værket eller til sampling af digte og afsnit.

I så fald har vi gjort, hvad vi skulle og vi kan tilbyde både dig og forlaget hjælp med forsat markedsføring via Palepoets.com.

Hensigten er på al mulig måde at hjælpe dig op ad bakken – ikke at stikke en kæp i dit hjul.

Send enkelte digte til os

Du kan indsende enkelte digte til redaktionen. Vi vurderer om digtet egner sig til publikation og publicerer det som indlæg på forsiden af Palepoets.com. Som nye ting hele tiden kommer på, vil du efter noget tid finde digtet i vores arkiv. Du kan søge efter værket via søgefeltet øverst til højre.

Send dit digt til: Info@palepoets.com


Boganmeldelser, essays og noveller

Hvis du har læst en bog, der har gjort et godt eller dårligt indtryk på dig og du har lyst til at anmelde den, så skriv til info@palepoets.com. Vi diskuterer gerne ideen med dig, før du skriver anmeldelsen.

Det skal siges, at ubehøvlet tilsvining ikke umiddelbart finder plads her på siden.

Du finder boganmeldelser, essays og noveller under hver sin fane i menuen.

Når du sender tekster af kvalitet ind til redaktionen, vurderer og redigerer vi dem og opretter dem under sin respektive kategori. Herefter kan du skrive til os, hvis du er tilfreds eller utilfreds med opsætningen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *