kortællinger

 

 

af Cüneyt Pala

 

hermed er palepoets nærmere tredve end tyve digtsamlinger på mindre end en håndfuld år, hvilket går hånd i hånd med kortællingernes verden i miniformat, en slags H. C. Andersen møder Obelix, hvis altså at gryden de var faldet i som børn havde været fyldt med æter.

Hent, læs, behold og send videre helt gratis her -> kortællinger

Kære Gartner

 

 

af Maria Bruun Nielsen

 

Kære Gartner.

Du burde blive gartner. Har jeg fortalt dig det? For med alle disse plante-oniske venskaber, så har du blomster nok til en hel park

Men du er aldrig tilfreds med dine blomster. Der er altid et eller andet i vejen med dem. For trods du lader dem gro, lader du dem aldrig vokse. I stedet former du dem præcis som du vil ha dem.

Kære gartner

Jeg kan ikke forstå, at du kan finde på at klippe en roses torne af. Det er da ikke i orden at fjerne det som skal beskytte den. Specielt ikke når man tager i betragtning at roser er fuldstændig forsvarsløse væsner.

Kære gartner

Jeg kan ikke forstå at du kan være så diskriminerende. Blot fordi man måske er en tulipan, eller en lilje, er da ikke ensbetydende med at man skal fjernes. Personlig har jeg altid været rimelig stor fan af ukrudt. Det stikker op de mærkeligste steder. Det strutter og stritter, uden at tage hensyn til hvad gartnere eller andre haveejere skulle mene om dem.

Så jeg har et råd til dig gartner

Hvis du nu prøvede at tage tidslen i dens rødder, i stedet for i dens blade, kunne det jo være at den ville lade være med at stikke dig.

Men kære gartner dog.

Jeg er godt klar over at blomster skal have vand, men syntes du ikke at du giver dine for meget? Og hvorfor i alverden er du nu begyndt at bruge kunstvanding? De fleste af dine blomster syntes du alligevel kun er interessante når de har deres kronblade åbne. Så snart vandets virkning begynder at aftage, er det jo klart at blomsterne begynder at lukke sig. Og det samme gør du. Du bliver ligeglad med dem!

Jamen kære gartner

Disse handlinger kan godt forsvares, da det jo til dels også er blomsternes skyld. De bestemmer jo selv om de har lyst til at optage dit vand. Problemet med dig, er at du godt kan lide at have blomster i huset. Du udplukker de pæneste blomster og stiller dem i porøse vaser. Du kæler for dem, nusser om dem, som var de dit kæreste eje. Til gengæld åbner de deres kronblade for dig. Hver dag. For der er varmt, der er trygt, og der er sikkert i dit hus.

Bruger du overhoved overetagen gartner?

Det er er fedt at du ved en hel del om blomsters anatomi, men resten kender du intet til. Har det aldrig faldet dig ind, at blomster har lange rødder? Det kan godt være at de er blinde, men de er satme ikke dumme. Indrømmet, de ter ret snedigt gjort af dig, at du vælger at placerer dem forskellige steder i dit hus. Det er dog knapt så snedigt, at du altid vælger de blomster som har den kraftigste duft. Med tiden blander disse dufte sig. De sætter sig i dine gardiner, i dine tæpper, i dit tøj og i dit hår.

Undskyld gartner

Det er jo ikke for at såre dig. Prøver blot at pointere, at der ikke er den store forskel på dig, og en bunke kompost. For med al den råddenskab, kan du vel ikke være lavet af andet.

Du forstår det jo ikke alligevel. For du er en lorte gartner. Du er generelt en lort uden lige. Så kan du stikke vores platoniske venskab op i røven. For du har for helvede altid ville plukke mig.

 

et sted mellem dine atomer

 

 

af Emilie Vedel

 

Et sted mellem dine atomer
mellem ligegyldighed og desperation
banker dit hjerte kynisk.
Pumper febrilsk cigaretrøgen, lader den gennembore
dine komplekse årer.
Sender et rus, du mærker ingenting.
Som du ønsker.
Et sted mellem dine atomer
Ser du stjerner.
Fredselskende folder du dine hænder og ønsker,
Du knuger så dine negle
blå,
hiver efter vejret.
Et sted mellem dine atomer ligger jeg søvnløs.
Langsomt går det op for mig,
at jeg ikke har sovet i ti år.
Minut
mormor
mulighed
medicin
misforstået.
Tiden løber og alt jeg bekymrer mig om
er dit pulserende ydre.
‘Jeg tror ikke at bevidsthed er godt for noget’ –
siger jeg ud gennem munden på min krop.
Når begæret er fordampet, drømmer jeg ubekymret.
Om transparente tanker.
På en håndflade uden for geografien. Langt væk.
Som de atomer jeg var som barn.
Er de her endnu, eller er
jeg
du
vi nogle helt andre?
Et sted mellem dine og mine atomer er det sort nat.
Hvor ingen peger fingre. Der er kun os og vores atomer.
bekymringsløst. Frie. I verdensrummet.
Vores pulsårer sukker i takt med verden, inhalerer røgen og dør.
Bliver til én.
I røntgenlys under månen er vi.
Atomer.

a fine grey dust or ash which no wind seemed ever to blow about
a fine grey dust or ash which no wind seemed ever to blow about

Natten omslutter os som ringe af stål.

Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
– men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.​

Jebakan Golkar

 

 

af Oenic & Agent C

 

Puncak politik di Partai Golkar

usai setelah Aburizal Bakrie

terpilih sebagai ketua umum baru untuk

periode lima tahun mendatang.

 

Sebagai partai yang paling berpengalaman dalam politik,

Golkar sayangnya tidak mampu menyumbangkan inovasi politik

yang dapat membangkitkan kembali kejayaannya ke depan.

 

Justru yang tampak adalah dominannya pragmatisme

di kalangan pengurus, saat politik

transaksional menjadi norma baku.

 

Tidak membeli suara maka

tidak akan mendapat

suara juga.

the play is the thing
the play is the thing

Læs hele teksten her og om dens tilhørsforhold til Nagoya.

Venetian Blinds

 

af Jonathan Matthew Schwartz

 

They were always a problem:

Which string to pull,

To open or close,

Daylight or night.

They rattled

And flapped,

Dust on each blade,

Except where you touched.

You cannot open the windows

Where Venetian blinds are hung.

 

 

 

                                                                                                                  Thanksgiving 2011.

Indeed there will be time
Indeed there will be time
This poem has a hidden lesson. I and my wife spent three days in  
Venice, November 2011. Of course I had the ambition of writing at  
least one poem about the canals, the buildings, the boats, the people,  
paintings, etc.

Nothing came out either in the hotel room, cafes, trains on the way  
home, or even back home. But I remembered my father's study at home in  
Detroit 1930's, (1940's) which had Venetian Blinds, since there were  
many windows. So I wrote "Venetian Blinds", not about the city but  
about the chlldhood home. Also a kind of blindness.
Best, Jonathan

Sonet (12. november, 1935)

 

 

af Daniil Kharms

 

Jeg var ude for en sjov ting: Pludselig havde jeg glemt hvad der kommer først – 7 eller 8?

Jeg gik rundt for at spørge naboerne hvad de mente om den sag.

Noget af en overraskelse for dem – og også for mig, jo tak – at det pludselig gik op for dem at de heller ikke kunne huske tallenes rækkefølge. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kunne de huske, men hvad der så kommer, dét havde de glemt.

Vi gik allesammen ned til brugsen – den der hedder ‘Gastronom’ og ligger på hjørnet af Znamenskaya og Basseynaya Gade – og udspurgte ekspedienten om vores uforstand.. Med et trist smil, trak hun en lille hammer ud af munden og rynkede lidt på næsen. Hun sagde: “I min opfattelse kommer syv efter otte, men kun når otte kommer efter syv.”

Vi takkede ekspedienten og løb ud af butikken i ren og skær jubel. Men efter at have tænkt lidt nærmere over ekspedientens ord blev vi igen ramt af forgræmmelse, for det lod til at ikke et ord hun havde sagt, gav mening for os.

Hvad var der at stille op? Vi tog hen i sommerhaven og begyndte at tælle træerne der. Men når vi nåede til tallet 6, holdt vi op med at tælle og begyndte at diskutere: nogle troede at syv var det næste tal, andre – 8.

Vi kunne være blevet ved med at diskutere meget længe, men heldigvis skete der det, at en eller andens barn faldt ned fra en bænk i parken og brækkede begge kæber. Det afsporede vores diskussion.

Derefter tog alle hjem.

rub out the words
rub out the words

712

 

N.F.S. Grundtvig 1849 & Agent C & Agent GT

 

712

Velkommen, Herrens Ar (la riveteuse)
Melas. A. P. Green Mountain 1852

1

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Guds sandhed! Den Hellige ord

genopleve Lysen Noorden mode!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

2

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Herre, Taillée förbarma! Paauglys Solskin ir Foråret

Vi inden for guld!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

3

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Fredas velsignet! gud Fredens

Du Kanas Saeta Our Zeer BLOMSTER!

Du kan sætte vores tres blomster!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

4

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Gud fader! Jūs Kanas Nyde de Drago Ford of

Riveteuse henskride navn Ar!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

your words are the sails
your words are the sails

Peter Walsh is thinking of Clarissa

 

 

af Schwartz & Virginia Woolf

As a cloud crosses the sun,

Silence falls on London:

And falls on the mind.

Effort ceases.

 

Time flaps on the mast.

There we stop; there we stand.

Rigid, the skeleton of habit

Alone upholds the human frame.

your words are the sails
your words are the sails
her arbejder Schwartz indenfor to idékredse samtidigt. Dels er det Peter tænker Found Poetry, dels er det citater

august

 

 

Én digter, ét sommerhus i det vestjyske, én måned og en hel masse ro. Sådan lød opskriften på “August” i al sin enkelhed, og det er der kommet en kort, underfundig samling ud af, der på en til tider tør og rammende, andre gange lettere surrealistisk vis kommer omkring emner som tro, eksistens og natur.

palepoets’ 23 digtsamling

af Steffen Baunbæk

august

your words are the sails
your words are the sails