NATTEMÅGE

 

 

af Martin Bau Clausen

Palepoets’ 24. digtsamling hermed tilgængelig her, kaldet: Nattemåge

Hvis du vil vide mere, har digteren forfattet følgende lille fortælling:

“Dengang boede jeg et godt stykke ude på Amager, på 5. sal i en bygning som var meget højere end det. Alting var høje tårne med flade arealer imellem. Vi kaldte det Ødestaden, for sådan føltes det.

Der skete meget lidt i mit liv på det tidspunkt, det gør der stadig ikke. Der skete endnu mindre i Ødestaden, men det er faktisk blevet lidt bedre efter at jeg flyttede. Jeg tager nogle gange derud, bare for at kigge. Det er blivet lidt bedre, lidt mindre øde.

Der skete meget lidt i mit liv, og derfor gik jeg meget. Der er meget høj befolkningstæthed derude, men man kan ikke se det. De gemmer sig inde i tårnene. Jeg havde vejene for mig selv. Jeg gik lange ture.

Det blæste altid nede ved jordoverfladen.

Den dag så jeg to unge mennesker. De bar på en meget stor, rød sækkestol, som skulle ind i en meget lille personbil der holdt parkeret ved fortovet. Der var gået hul på sækkestolen, og gaden var dækket med de der små plastickugler. De lignede hagl, hvide og lette, men de var selvfølgelig ikke våde sådan som hagl er det. Tørre og matte i overfladen.

Vinden blæste, og plastickuglerne trillede, i tusindvis, ud over asfalten.

Jeg gik hjem og skrev nogle digte.”

kortællinger

 

 

af Cüneyt Pala

 

hermed er palepoets nærmere tredve end tyve digtsamlinger på mindre end en håndfuld år, hvilket går hånd i hånd med kortællingernes verden i miniformat, en slags H. C. Andersen møder Obelix, hvis altså at gryden de var faldet i som børn havde været fyldt med æter.

Hent, læs, behold og send videre helt gratis her -> kortællinger

august

 

 

Én digter, ét sommerhus i det vestjyske, én måned og en hel masse ro. Sådan lød opskriften på “August” i al sin enkelhed, og det er der kommet en kort, underfundig samling ud af, der på en til tider tør og rammende, andre gange lettere surrealistisk vis kommer omkring emner som tro, eksistens og natur.

palepoets’ 23 digtsamling

af Steffen Baunbæk

august

your words are the sails
your words are the sails

the D of Silenc

 

 

palepoets’ 22. digtsamling

ude nu (helt ude)

af Agent C & I’m on Garfunkel

hullerne i teksten er tegn på at fortrængningen er ved at gå i opløsning, og det kan både være godt og dårligt, nok ikke helt godt, nok altid ret dårligt. Hvorom alting er:

Her my words tight tech yo, Takyarms tight rachout yo,

 

 

eller noget i den dur. Det er et shout-out inde i melodien fra The Graduate, snart kan man ikke høre andet ende begge dele, selvom man ikke har lyst til det længere

the d of silenc

your words are the saiis
rub out the words

Hjerter klippes med en s a k s

De omvandrende Pilgrimme gav dig den i real-time. Nu kan du selv tage den som pdf: H j e r t e r k l i p p e s m e d e n s a k s – med en eller med den saks. Ja, ja. Der er også et efterskrift, kaldet

ARS SCRIBENDI i dette tilfælde.

 

I sne står Kurt og Bus i skjul. Indenfor er der varmt og hyggeligt. En rød mand finder en grøn bog frem, eller også er det gult og brunt eller gråt og grimt. Han åbner den og kigger ned på en saks frem slukker lyset og går i gang: Myten og julen vil sige myterne om den, julen. Min familie og mine neuroser støder sammen og hvor er det bare hyggeligt. Igen. Eller. Der er flere eller i hvert fald to myter eller to sider af den samme om julen. Den spirituelle og den materialistiske. Nej, det jeg ville, var jo ikke at læse og forklare mig og mit, kun beskrive hvordan der var blevet læst og skrevet i dette tilfælde. Det var som gik jeg (min Ånd, mig) en tur ud i en skov (teksterne), eller også som at jeg svømmede i havet, jeg mener dykkede ned mod bunden langs et rev hvor alskens gevækster og artefakter kunne sankes (og hvorfor tænker jeg på et Anders And blad lige nu?), ligesom burerne der sidder fast på sokkerne og man opdager dem først når man kommer indenfor igen. Tramp-tramp sne, sjap, slud, regn, mudder eller ikke rigtig noget af på gulvet alt efter vejret, støvlerne af og så er de der. Igen. Ind og lave juledekorationer med dem. Det samme gør de gamle tyskere (de var feriebørn, det hed det, efter Anden Verdenskrig, eller også var det deres forældre, jeg ved det ikke: “hvor langt er vi kommet til?”) når de låner min mormor og morfars sommerhus, går tur på stranden og samler ting, plastic, drivtømmer, sten og fjer sammen og limer det sammen til et eller andet der står i vindueskarmen eller hænger på væggen og vi nænner ikke at tage det ned, fordi så skulle vi huske at hænge det op igen, når de kommer på besøg næste gang, og det véd vi at vi ville glemme, så vi lader det hænge.

Linjeskift. Mere konkret denne gang, tak og tak for de fine metaforer. Åh nej, der kommer en metafor til. Her er den. Jeg er en biolog og/eller kemiker, altså en biokemiker, såkaldt, der ikke helt kender til andre grunde for at prøve på at gøre noget, end at det måske kunne vise sig at være muligt at gøre. Rigtigt eller forkert? siger vi ikke her. Vi siger: muligt eller umuligt! Så jeg har min, øh, den der glasbakke med bakterie-øh-kultur og min pipette og jeg har mange af begge dele og så går jeg i gang med at mixe og pode bakterier på baktierier og virus på virus. For at se hvad der sker.[1] Nej, jeg mente. Her kommer den rigtige metafor. Det er faktisk mere ligesom at feje (eller er det en simile? hvad betyder ordet som?). Man fejer en bunke sammen og fejer mere til den bunke – det kommer – den nye tekst kommer frem – ligesom i de der fejebevægelser en lille smule som bølger, noget der vokser gradvist i takt med mine egne bevægelser – og så fejer man den, bunken, op på bakken. Så tømmer man bakken og fejer sammen igen. Man samler op og sætter ned. Igen og igen finder jeg de mytologiske tekster frem og det er meget let nutildags, det er de fire første hits på google. Det eneste man skal kende er de rigtige søgeord, og hvor kommer de så fra? Det er en hemmelighed, begge dele er en hemmelighed. Hvad søgeordene er og hvor de kommer fra. Pudsigt, ville man nok sige, de er – søgeordene – de eneste ord “jeg selv har skrevet”. Men så har man altså fået sig sine tekster og klippet dem ud og sat dem ind i sit arbejdsdokument og det fylder små 12 til 16 sider. Først den ene tekst, så den anden, den tredje og så videre. Det princip kender enhver. Lad arbejdet begynde.

Golden horses copulate in black clouds of west
Golden horses copulate in black clouds of west

Liste over værktøjer eller rettere kommandoer der er benyttet i dette arbejde:

Bevæg cursor: piletaster, mus eller touchpad

Markér tekst: shift + piletaster

Kopiér tekst: cmd c

Indsæt tekst: cmd v

Afsted, op, ned, frem og tilbage. Igen, igen, igen. Princippet er at tingene i udgangspunktet står i den forkerte orden og at de derfor skal flyttes hen til de andre ting de hellere vil stå ved siden af – sveskerne vil også stå Jesus nær og hvorfor ikke? hvem kan svare på det? oppe i Jesus er der så varmt – så en ny og bedre orden kan komme frem. Bedre? hvorfor: Bedre? (gåseøjne.) Fordi den udtrykker mobilitet, den er fleksibel, hyperkompleks, remedieret og senmoderne ad Hekkenfeldt til. Det andet princip? Alle tilfældigheder har betydning og det vil sige der er ingen tilfældigheder og det første er altid det rigtige. Det gælder kun om at få fart på og holde farten oppe. Det er meningen at man skal miste orienteringen. Det er forbudt at tænke sig om. Gør man det, ødelægger man alt. Hvis det man har klippet i stadig ikke virker, klipper man videre. Lader dem finde hinandre, Ordene. Citat Grundtvig. Eller?

my god, it's full of stars
my god, it’s full of stars

Det er sådan her. Mit blik kunne sidde som en eller flere fiskekroge på en line. Lodder på, kast ud, synk til bunds, vente lidt og så trække op, dette ikke alt for hurtigt; først napper de og så bider de. Ser du? Man ser med et smil for sig selv hvilke fragmenter af mening der sidder på krogene og banker dem forsigtigt af i bunden af båden. Gentag proces. Stamp, stamp. Ny bunke. Gentag. Bunke. Gentag. Bunke, bunke, bunke. Igen, igen, igen. Når der er nok bunker af Frutti di Mari, går man i gang med at sortere lidt i dem. Kontraster, hverken for store eller for små, syntaks, hverken for stærk eller for svag, glidninger, brud, skred, den hårde smag af et let overgreb bag ryggen. Mine øjne – er åbne nu. En bunke må ikke være større end 140 tegn inklusiv mellemrum, uden linjeskift. Sådan er det jo og jo tættere man kommer det præcise tal, jo bedre en bunke.

Gradvist ordner bunkerne sig selv eller burde man her anvende en tydeligere passivform? De ordnes. Nå. I ethvert virvar ligger en fortælling og i enhver fortælling ligger det brændende ønske om at blive fortalt (passiv igen). Den vil frem og kommer frem, ligesom af sig selv, en passant eller er det en suite? Dørene åbnes og indledningen præsenterer vort persongalleri. Så begynder festen. Så et dødvande i tingenes generelle tilstand (kan eventuelt aflyses). Så fadermordet eller ofringen eller bare noget med knive, blod og sakse. Derefter denoument, lysene tændes og vi siger farvel til vores hovedperson.

Narrativ, struktur, intention, helhed.

Spørgsmålstegn.

 

Der står altid spørgsmålstegn udfor de størrelser. Spørgsmålet – det store spørgsmål, om jeg så må sige – er så bare om man har den slags øjne i hovedet der kan se de spørgsmålstegn der med tiden er blevet visket ud (det er nemlig sådan med spørgsmålstegn at de aldrig kan fjernes helt, når de først engang er blevet sat. Det man fjerner, er kun deres omrids. Papiret – eller skærmen – er et spørgsmålstegn, eller – mere præcist – spørgsmålstegnets, øh, habitus).

Hvor kommer alting fra?

Det ved jeg ikke.

Hvad ender alting med?

Jupiter and beyond ...
Jupiter and beyond …
Det er en gåde og løsningen er et bogstav.


[1] PS: indsæt ordet diskurs et sted i metaforen med biologen. PPS: dette er den første fodnote jeg sætter i adskillige år (jeg har mistet taget; jeg ved det godt).

I GOT AMERICAN VALUES af Agent C og ‘alle dem’

palepoets’ omtrent tyvende plus minus

Ny digtsamling i din Folder

svært at holde styr på dem, ordene, også på engelsk. Language is easy but words are hard

to understand

we get images

in our heads

… med andre ord I GOT AMERICAN VALUES er klar til download. “Kan ikke misbruges” (er allerede blevet, …) Enjoiii!!! hep: i g o t a m e r i c a n v a l u e s

we killed like  C H A M P I O N S, now, watch this drive ...
we killed like C H A M P I O N S, now, watch this drive …

BACK SEAT JOHNNY’S SO LONG IN THE GREY ROOM af Lee & C

af Inspector Lee & Agent C

Palepoets’ 17. digtsamling, Back Seat Johnny’s So Long In The Grey Room er en cut up lavet af cut ups fra tre af William Burroughs’ breve (og blandt disse en tidlig version af slutningen af The Soft Machine, noget af det vildeste, mest legendariske han nogensinde fik lavet). På hans tid var film og båndoptagere det nyeste nye middel til at styre virkeligheden. Med internettet og den smarte telefon er endnu et skridt blevet taget i den retning, derhen hvor virkeligheden kan gøres flydende – hvis man altså véd hvordan midlerne skal bringes til anvendelse.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi her på PalePoets anser Burroughs for en af vores største og mest oplagte skytsengle. Derfor synes vi det er meget passende at sende en lille bearbejdet version af hans egne bearbejdninger ud over twitter. For en sikkerheds skyld, kunne man sige, har vi klippet det i stykker og samlet det sammen igen. Det betyder bare at rækkefølgen er anderledes. Det er stadig Burroughs; det mente han i hvert fald selv det ville være – som om han havde forudset os og vores gøren og afladen – jævnfør følgende citat fra et brev om “Back Seat Of Dreaming”:

Method is simple: Take a page of your own writing or a page or more or less of any writer living or dead. Cut into sections. Shift sections and rearrange looking away. That is “at random?” Whoever wrote or spoke the words is still there in any rearrangement of his or her words. The old word lines keep thee in old world slots. Cut the word lines. Scissors or switch blade as preferred.

your words are the sails
your words are the sails
I am the wings
I am the wings