et sted mellem dine atomer

 

 

af Emilie Vedel

 

Et sted mellem dine atomer
mellem ligegyldighed og desperation
banker dit hjerte kynisk.
Pumper febrilsk cigaretrøgen, lader den gennembore
dine komplekse årer.
Sender et rus, du mærker ingenting.
Som du ønsker.
Et sted mellem dine atomer
Ser du stjerner.
Fredselskende folder du dine hænder og ønsker,
Du knuger så dine negle
blå,
hiver efter vejret.
Et sted mellem dine atomer ligger jeg søvnløs.
Langsomt går det op for mig,
at jeg ikke har sovet i ti år.
Minut
mormor
mulighed
medicin
misforstået.
Tiden løber og alt jeg bekymrer mig om
er dit pulserende ydre.
‘Jeg tror ikke at bevidsthed er godt for noget’ –
siger jeg ud gennem munden på min krop.
Når begæret er fordampet, drømmer jeg ubekymret.
Om transparente tanker.
På en håndflade uden for geografien. Langt væk.
Som de atomer jeg var som barn.
Er de her endnu, eller er
jeg
du
vi nogle helt andre?
Et sted mellem dine og mine atomer er det sort nat.
Hvor ingen peger fingre. Der er kun os og vores atomer.
bekymringsløst. Frie. I verdensrummet.
Vores pulsårer sukker i takt med verden, inhalerer røgen og dør.
Bliver til én.
I røntgenlys under månen er vi.
Atomer.

a fine grey dust or ash which no wind seemed ever to blow about
a fine grey dust or ash which no wind seemed ever to blow about

Natten omslutter os som ringe af stål.

Jeg vil se igennem dine øjne,
transparent hele vejen.
Gennembore dine organer og sprænge rygsøjlen.
Tåget og tung af medicin ser jeg dig.
Mørke og reptiløjne.
Kolde som sne. Kyniske.
Solsystemet danser over jorden af bregner.
Man er forpligtet til at tænke håbefuldt,
men jeg tænker ikke håbefuldt.
– men famler i blinde med kolde hænder.
Isblå negle og blodmangel.
Lad os gå sammen, tænker jeg,
men tier.
Sætter mig i stedet sammen med de andre
og vi klipper huller i hinandens hud.
Septembers fjerne varme sætter lys i mine øjne og
drager mig ud i natten.
Lyset erstattes af kulørt neon og tager pusten fra mig.
Der er en indebrændt stemme i min hals
og for enden af halsen sidder munden.
Tungen slår knuder og jeg kan næsten ikke,
men med sammenbidte tænder, skriger jeg.
Efter hvad aner jeg ikke.
Inhalerer det sidste marv ud af dagen
og hoster den ud med bræk.
Samfundet er dødt,
og jeg vil ikke længere forestille mig livet
med lungerne fyldte af kviksølv.
Jovist har vi været i det grønne. Jovist.
Jeg kom til festen i den sorte nat. Natten af ramaskrig.
Jeg ligger søvnløs i mælkevejen
diffust omsværmet af natteravne og stjerneskud.
Stjernedød.
Jeg lytter til deres stemmer,
ser dem igennem øjnene
og på et tidspunkt går jeg hjem.​

Jebakan Golkar

 

 

af Oenic & Agent C

 

Puncak politik di Partai Golkar

usai setelah Aburizal Bakrie

terpilih sebagai ketua umum baru untuk

periode lima tahun mendatang.

 

Sebagai partai yang paling berpengalaman dalam politik,

Golkar sayangnya tidak mampu menyumbangkan inovasi politik

yang dapat membangkitkan kembali kejayaannya ke depan.

 

Justru yang tampak adalah dominannya pragmatisme

di kalangan pengurus, saat politik

transaksional menjadi norma baku.

 

Tidak membeli suara maka

tidak akan mendapat

suara juga.

the play is the thing
the play is the thing

Læs hele teksten her og om dens tilhørsforhold til Nagoya.

Venetian Blinds

 

af Jonathan Matthew Schwartz

 

They were always a problem:

Which string to pull,

To open or close,

Daylight or night.

They rattled

And flapped,

Dust on each blade,

Except where you touched.

You cannot open the windows

Where Venetian blinds are hung.

 

 

 

                                                                                                                  Thanksgiving 2011.

Indeed there will be time
Indeed there will be time
This poem has a hidden lesson. I and my wife spent three days in  
Venice, November 2011. Of course I had the ambition of writing at  
least one poem about the canals, the buildings, the boats, the people,  
paintings, etc.

Nothing came out either in the hotel room, cafes, trains on the way  
home, or even back home. But I remembered my father's study at home in  
Detroit 1930's, (1940's) which had Venetian Blinds, since there were  
many windows. So I wrote "Venetian Blinds", not about the city but  
about the chlldhood home. Also a kind of blindness.
Best, Jonathan

Sonet (12. november, 1935)

 

 

af Daniil Kharms

 

Jeg var ude for en sjov ting: Pludselig havde jeg glemt hvad der kommer først – 7 eller 8?

Jeg gik rundt for at spørge naboerne hvad de mente om den sag.

Noget af en overraskelse for dem – og også for mig, jo tak – at det pludselig gik op for dem at de heller ikke kunne huske tallenes rækkefølge. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kunne de huske, men hvad der så kommer, dét havde de glemt.

Vi gik allesammen ned til brugsen – den der hedder ‘Gastronom’ og ligger på hjørnet af Znamenskaya og Basseynaya Gade – og udspurgte ekspedienten om vores uforstand.. Med et trist smil, trak hun en lille hammer ud af munden og rynkede lidt på næsen. Hun sagde: “I min opfattelse kommer syv efter otte, men kun når otte kommer efter syv.”

Vi takkede ekspedienten og løb ud af butikken i ren og skær jubel. Men efter at have tænkt lidt nærmere over ekspedientens ord blev vi igen ramt af forgræmmelse, for det lod til at ikke et ord hun havde sagt, gav mening for os.

Hvad var der at stille op? Vi tog hen i sommerhaven og begyndte at tælle træerne der. Men når vi nåede til tallet 6, holdt vi op med at tælle og begyndte at diskutere: nogle troede at syv var det næste tal, andre – 8.

Vi kunne være blevet ved med at diskutere meget længe, men heldigvis skete der det, at en eller andens barn faldt ned fra en bænk i parken og brækkede begge kæber. Det afsporede vores diskussion.

Derefter tog alle hjem.

rub out the words
rub out the words

712

 

N.F.S. Grundtvig 1849 & Agent C & Agent GT

 

712

Velkommen, Herrens Ar (la riveteuse)
Melas. A. P. Green Mountain 1852

1

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Guds sandhed! Den Hellige ord

genopleve Lysen Noorden mode!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

2

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Herre, Taillée förbarma! Paauglys Solskin ir Foråret

Vi inden for guld!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

3

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Fredas velsignet! gud Fredens

Du Kanas Saeta Our Zeer BLOMSTER!

Du kan sætte vores tres blomster!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

4

Velkommen, Herrens AR,

Velkommen Haar!

Gud fader! Jūs Kanas Nyde de Drago Ford of

Riveteuse henskride navn Ar!

Velkommen ir “Det nye år, th Velkommen Haar!

your words are the sails
your words are the sails

Peter Walsh is thinking of Clarissa

 

 

af Schwartz & Virginia Woolf

As a cloud crosses the sun,

Silence falls on London:

And falls on the mind.

Effort ceases.

 

Time flaps on the mast.

There we stop; there we stand.

Rigid, the skeleton of habit

Alone upholds the human frame.

your words are the sails
your words are the sails
her arbejder Schwartz indenfor to idékredse samtidigt. Dels er det Peter tænker Found Poetry, dels er det citater

jobansøgning: eksamen i huller

 

 

af Kenneth Krabat

 

FAST I TROEN 1985-2015

 

Ja, det er så tanken hér, vi skal have fyldt. 25.000 dejlige liter vand, som vil gavne alle, der er tørstige, og selv du, din lille arbejdssky digtersnude, kan få en tår bagefter, hvis du er tørstig. Du skal bare kravle op på platformen dér og åbne for hanen og sørge for at lukke igen, når tanken er fyldt.

Jamen, der er jo et stort hul i den!?

Hvor? Jeg kan ikke se noget hul.

Lige dér! Lige der i siden af tanken, lige ved siden af hvor du står!

Nej, det er et ventilationshul.

Du står og tramper rundt i mudder og der er jo helt tydeligt, at vandet er løbet ud dér. Du kan bare følge muddersporet ned af bakken.

Jeg siger dig, det er et ventilationshul.

Det er da komplet tåbeligt at hælde vand i tanken, hvis der er hul i den. Så går vandet jo til spilde.

Er du måske ingeniør?

Nej, jeg er digter.

Nå, men har du en eksamen i huller?

Jeg ved en masse om huller fra min digtning.

Men har du papir på det?

Jeg har skrevet masser af digte om hullerne i samfundet og i mig og dig og alle mennesker. Verden er fuld af huller. Huller er meget interessante.

Men har du en eksamen? Har du et eksamenspapir?

Jeg kan SE, at der er hul. Har DU en eksamen i huller?

Nej, jeg er socialrådgiver og det er fint nok for mig.

Nå, men der er altså hul i tanken og det er åndssvagt at komme vand i.

Vil det sige, at du nægter at arbejde?

KAN jeg nægte?

Det kan du godt, men så får du ikke noget vand!

Men der ér jo ikke noget vand, for det løber ud!

Det er et ventilationshul!

Det er et vandhul!

HA! Et vandhul er noget, der er i jorden!

Et vandhul er et hul til vand.

Der skal være vand i et vandhul. Det skal ikke LØBE nogen steder!

Poesien har stor frihed. Og det VIL løbe!

Det er et ventilationshul.

Nu er du barnlig.

Og du er en skide kontanthjælpsmodtager, der ikke har papirer af nogen væsentlighed og du skal op på skafottet og lukke vand ind i tanken og hvis du ikke gør dét, så…

Så hvad?

Så får du ikke noget vand!

Jamen, jeg kan bare kravle op på stilladset og drikke af hanen, hvis jeg er tørstig!

Det er tyveri. Hvis du gør det, så ringer vi efter politiet.

Jeg må gerne hælde vand i tanken og se det løbe ud af hullet og ned af bakken og gå til spilde, og IKKE få noget vand, fordi der er hul i tanken, men jeg må ikke drikke af hanen, FØR jeg spilder vandet?

Der går ikke noget vand til spilde. Det er et ventilationshul

Så gå du op og åbn for hanen. Så står jeg her og peger på vandet, når det løber ud af tanken!

Jeg behøver ikke passe vandet. Jeg HAR et job, tak. Et meget nyttigt job. Som DU IKKE HAR! Op på skafottet!

Hvad vil du gøre, hvis jeg ikke gør det?

Så får du ikke noget vand!

Du lover mig vand for at lukke samfundets vand lige igennem!?

Det Er Et VENTILATIONSHUL!

Jamen, så lad os ventilere. Kan jeg få papir på det, når vi er færdig?

Nej! For Vi Bliver Aldrig Færdig!

Nej. Det tror jeg på. Det tror jeg på.

your words are the sails
your words are the sails

alt andet lige, 2

 

 

af Brian Strandbygaard

 

4)

Samfundets forsøg på orden

ophober sig. Her er dets forsvindingspunkt. Fra dette sted udgår

et landskab af kørselsafgifter og ejendomsskatter. Følg med

 

hjem til den velsmurte mand, der taler uafbrudt. Informationers fysiske

aftryk. Bussen passerer

 

centret og krydset

træder frem. Min bevidstheds grænse trækkes

 

ved dens rude. Og skoven, der langt senere blev skranke.

 

5)

I indkøbskurven ligger der allerede et brev og

det får mig til at tønke på, at papegøjer kun taler i fangenskab. Køer er et tegn

på kultur. Ligesom brosten. Jeg er i en forfatning og

finder mig langsomt

til rette på stisystemerne eller

 

i konsortierne, hvor der tages afsked

i nyt fællesskab

 

6)

At verden er anderledes. At

det er den ikke.

 

I dag har jeg glemt det meste. Haven læner

 

sig fortroligt mod blikket, mens jeg samler mine omgivelser

i papkasser

og stiller dem på loftet.

 

Min diaspora er lavet af træ (det

er umuligt). Er du med?

Jeg må snarest skaffe

 

mig en doktrin.

your words are the sails
your words are the sails

digtene stammer fra Brian Strandbyggards digtsamling Alt andet lige (Jorinde & Joringel) og bringes her efter aftale med forlaget. Læs tre andre digte fra sammme her.

5 digte

 

 

af Steffen Baunbæk

Buskene

 

Krattene

myldrer

af mejere,

myrer

og flåter,

af trolde

og voldsmænd

og rumvæsener,

rundt omkring

ligger den,

verden,

så oplyst

og stille,

den er,

den har

brug for

buskadser

i nat.

 

 

Dræbende joke

 

Om morgenen:

Det rådnende

marsvin

i sandet,

der ler

af en vits,

som jeg nok

er for ung

til at fatte.

 

 

Levn

 

Digtet

er bare

den rest

af poeten,

som vind

og vejr,

alder

og råd

ikke helt

kan

fordøje.

 

 

Grønne fingre

 

Planter

skarntyde

imellem

hvert

eneste

ord,

de

skal

smage

af

noget.

 

 

Traver

 

“Don’t you

forget

about me”

hørt

i toget

en torsdag

i regnvejr

på vej

fra en anden

mands

job.

jobansøgning MM

Lorenzo Sirigu

Tranevej 25, 2.th

2400 København NV

Mobil: 35266600

 

Meyers Madhus

Nørrebrogade 52c

2200 København N                                                                          København 01.09.2011

 

 

 

Ansøgning om stillingen som kommunikationsmedarbejder

 

 

‘Vi er bare så dynamiske, innovative, forstående, omstillingsparate og succesfulde hos Meyer,’ tænker I nok. Sådan definerer jeg ikke succes. For mig er succes noget helt andet.

For mig er succes en døvstum, enarmet, ultrableg, splitterragende sindssyg, pensioneret soloviolinist, der i de indledende faser af sin egen bisættelse er frisk nok til at sparke så meget røv på sin til lejligheden medbragte énstrengede Stradivarius ved at uropføre en eller anden voldsom ukendt, polsk komponists ungdomsværk i en kajak foran 2000 betalende gæster, inklusiv garderobe og et glas i pausen, at folk den dag i dag i det store hele regner ham for den gastronomiske såvel som den seksuelle orgasmes illegitime tvillingebror – på moderens side. Læs nedenstående først, så kan vi efterfølgende diskutere succes, innovation, dynamik og omstillingsparathed.

Claus Meyer har været i færd med at udvikle dansk madkultur igennem de sidste 25 år – går der rygter om på jeres hjemmeside. Det er mange år. Og man føler dén…udviklingen; hvordan manden i kokkehue og forklæde er kommet ned fra Himmelbjerget med ordene ‘Yes we can’ indgraveret på en stentavle og har ført en forvirret Holger Danske ud af Frøken Jensens ørkenstøvede kogebog og ind i et nyt nordisk Kanaan af et samtalekøkken. Et køkken, i hvis søjlegange, man hører Danskes efterkommere tale i tunger om syltet tang, øko-svin fra Grambogaard, det nordiske terroir samt blancheret ukrudt. Om muslinger fra Lammefjorden, der er blevet kultiveret med samme grænsepatologiske omhu som dén en teenagepige udviser over for sin Iphone. Og om en orgastisk symbiose af nordiske råvarer, hvis zenit opfattes som en gastronomisk fortolkning af Hammershøis billeder: smukt, enkelt, elegant og underdrevet, men substantielt som en kærlighedsaffære imellem en ortodoks jøde og lederen af Hamas’ kampenhed.

your words are the sails
your words are the sails

Smukt, men bullshit. Førnævnte udvikling gør sig reelt kun gældende for det segment af befolkningen, der deltager i Meyers Madhus’ madlavningskurser – altså det segment, der læser Politiken og Weekendavisen, har råd til at æde på Coma og som i det store hele hvidløgsforpester svært meget af Kartoffelrækker og kreativ kaste.

Sandheden er, at beder man en gennemsnits Madsen om at skelne imellem en porre og en søtunge, er der statistisk set større chance for, at han/hun svarer med et modspørgsmål a’la må ’jeg bruge min livline?’ eller ’må jeg ringe til en ven?’, end foretager en kvalificeret sondring imellem plante- og dyreriget.

Da en kollega forleden nævnte, at han havde fået fisk til aftensmad, spurgte jeg interesseret, hvilken slags fisk, han havde nydt, hvortil han med et tomt blik replicerede ’Fisk.’ Manden er jo genial. Han har ret. Hvorfor dog gå i detaljer med, hvilken fisk, man har indtaget, når det smukke, danske ord ’fisk’ så subtilt udrydder al tvivl om, hvorvidt man henviser til en gubbi eller en gede.

Homo Danicus er et smukt menneske. Enkel og glad. I stedet for at sige ’hej’ siger man på disse breddegrader blot ‘fisk.’ Og henviser dermed til den platoniske idealfisk, som alle i kongeriget selvfølgeligt har et indgående kendskab til, fordi at alle jo netop opfatter Staten som verdens bedste bog.

Eller fordi, at de netop har været tvunget til at læse lortet henover weekenden, for at få ro, nu hvor moder alligevel er på besøg for at holde sit halvårlige foredrag om nødvendigheden i at stikke pikken ind i en pige, hvis den matriarkalske drøm skal realiseres i form af små, nuttede, storskrigende, gylpene, savlende, skidende og pruttende børnebørn med sart alabasterhud spændt ud over deres vindrueformede kroppe, som udspilede storsejl under påvirkning af stormen i kølvandet på en kvindes vrede rettet imod sin hemmelige elsker, om hvem man kun ved lidt, og det man ved – baseret på kilder, der på alle måder må betragtes som utvivlsomme (i al fald ud fra et æstetisk synspunkt) – er, at han havde været spion under krigen, eller Napoleons uægte (og særdeles velklædte) halvfætters helkusines fars fætters farbrors tipoldebarn gange 20 eller der omkring. Men der var ingen i lokalområdet, som kunne udtale sig med megen autoritet vedrørende sagen – selvom alle sagsakter var dem i hænde. Heller ikke Søren Smed. Og han vidste da ellers en hel del, mente de lokale nok at vide.

På den baggrund må Meyer virkelig føle sig stolt over sin aktie i en sådan forædling af folkets gastronomiske dannelse. Det ville jeg i al fald, hvis det var mig, der som en anden Rousseau igennem 25 år havde uddannet folket i Frejas Sal til at bruge kniv og gaffel omkring truget ved fodringstid.

Som Politikens darling for forskellige måder at affodre folket på er Meyers spatialt krævende ånd solidt integreret i den kulturradikale kernefamilies fordøjelsesorganer, krybdyrshukommelse og ikke mindst selvforståelse, mens den lever som H.C. Andersens Skyggen iblandt andre segmenter af pøbelen.

Frygt dog intet. Hjælpen er på vej. Nutidens mantra om innovation flyder i mine årer som fantasierne, der klæber sig til billedet af saften ud over Marilyn Monroes hageparti, når hendes spytkirtel kærtegnende tager uskylden på en skive vandmelon, gør den til en mand for derefter at afklæde ham forstanden igennem sit svælgs sirenesang. De 7 magre år er snart ovre og vil blive efterfulgt af 7 fede. Lyt til mig, jeg er ham I har ventet på. Den udsendte. Frelseren. Det 37 årige hvide håb fra Sardinien med bopæl i Nordvestkvarteret og et sort bælte i engelsk fra Københavns Universitet. Manden, der har spist Borsjtj på Tjernobylværket. Manden, der nu, efter 34 år i dette gastronomiske uland, har bestemt sig for at udskære sine ord til møbelkød, så de kan tage bolig iblandt os.

I am the Wings
I am the Wings

Mine ord skal vise pøbelen, mine allerbedste nye brødre og søstre, at Meyer kan være Monroe, at dansk mad kan være forførende.

Mine ord skal være Belugakaviar serveret i en nøgen kvindes skød; vindruer i hvis spejloverflade reflekteres et ungt par i dyb koncentration optaget af den ældste af alle menneskehedens små og store fornøjelser, at kneppe hjernen totalt ud på hinanden – i fagsprog: the horizontal hoochie coochie.

Mine ord skal være en jomfrus første møde med et bundt gulerødder, en bolighajs pludselige aha-oplevelse, da det første gang lykkes ham at projicere sin bryst-fetish over på en vandmelon, og mine ord om mad skal ikke mindst forplante sig i danskens frontallapper med samme psykiske indvirkning som dén, der fik Proust til at skrive 7 fucking bøger om én fucking kage.

Tro mig, mine ord vil hjælpe jer med at sende danskerne til kulinariske galakser, der ville reducere Ferran Adrias bidrag udi kogekunsten til et udvisket komma i den uendelige historie.

Tro mig, mine ord kan få en flodhestehuns halvkusine til at rødme helt ned i kødgardinerne.

Tro mig, mine ord skal vise dansken, at dansk mad kan transcendere tiden og bevæge sig mod et fremtidigt gourmet-eldorado igennem et universelt pulsslag med livets hastighed. Tro på det. Vi kan ændre fremtiden. Vi kan ændre folket, racen, vores dna, bmi, FN, verden, Galaksen og universet. Når folk siger til mig, at vi intet kan ændre, svarer jeg, med fast stemmeføring, og tre simple ord, i dén ånd, den Meyerske – selvfølgelig – der opsummerer ikke så meget en bizar, som en dekadent, indsigt i det sexede ved en anti-pasto af grønne bønner vendt i olivenolie, letristede mandelflager og fintrevet citronskal: ”YES WE CAN.” Og det er ganske vist.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Lorenzo Sirigu

Who am I to be critical?
Who am I to be critical?