af Steffen Baunbæk
Feedback
Der var engang,
hvor vi mødtes
på mørke
og svedige klubber
og spyttede syre
af alt det,
vi er nu,
hvor buskene
blomstrer
i haven,
og ungerne
kommer
med kødsår
på knæet
og tigger
om kærtegn
og plaster,
og sådan
er alting
så rigtigt
og pokkers
forkert.
Hænderne
vokser
med alderen,
snart
kan de rumme
det hele,
selv siver
jeg ud
mellem
fingrene.
Lyset brænder,
birthday boy,
det brænder
for dig,
birthday boy,
og smelter
for dig,
birthday boy,
det oser,
du er levende
endnu.
Decembermorgen
Ingen
er vågne
endnu,
verden klarer
sig uden,
den ved,
hvad det
drejer
sig om,
og du ved,
at det ikke
er dig,
og du smiler
ved tanken,
det sner,
der er kaffe
på kanden
om lidt.
Nødder
i sneen,
et egern,
der gnaver sig
ind til
en kerne af
sandhed.
