NATTEMÅGE

 

 

af Martin Bau Clausen

Palepoets’ 24. digtsamling hermed tilgængelig her, kaldet: Nattemåge

Hvis du vil vide mere, har digteren forfattet følgende lille fortælling:

“Dengang boede jeg et godt stykke ude på Amager, på 5. sal i en bygning som var meget højere end det. Alting var høje tårne med flade arealer imellem. Vi kaldte det Ødestaden, for sådan føltes det.

Der skete meget lidt i mit liv på det tidspunkt, det gør der stadig ikke. Der skete endnu mindre i Ødestaden, men det er faktisk blevet lidt bedre efter at jeg flyttede. Jeg tager nogle gange derud, bare for at kigge. Det er blivet lidt bedre, lidt mindre øde.

Der skete meget lidt i mit liv, og derfor gik jeg meget. Der er meget høj befolkningstæthed derude, men man kan ikke se det. De gemmer sig inde i tårnene. Jeg havde vejene for mig selv. Jeg gik lange ture.

Det blæste altid nede ved jordoverfladen.

Den dag så jeg to unge mennesker. De bar på en meget stor, rød sækkestol, som skulle ind i en meget lille personbil der holdt parkeret ved fortovet. Der var gået hul på sækkestolen, og gaden var dækket med de der små plastickugler. De lignede hagl, hvide og lette, men de var selvfølgelig ikke våde sådan som hagl er det. Tørre og matte i overfladen.

Vinden blæste, og plastickuglerne trillede, i tusindvis, ud over asfalten.

Jeg gik hjem og skrev nogle digte.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *