Babylons Løver, 4: Teodor og Johanna

 

af Chr. Bonde Korsgaard

 

En af Mojzes mange midlertidige sekretærer hed Johanna, og Teodor forelskede sig hovedkulds i hende. Teodor havde kun ringe fingerspidsfornemmelse og nærmest ingen evne til forstillelse og han var således ofte i sine følelsers vold og altid hjælpeløs i kærlighed.

Johanna havde boet i byen siden sin tidlige ungdom. Hun kom fra bakkelandet nord for byen og havde en meget lille familie som hun nærmest aldrig så noget til og heller aldrig fortalte om. På den måde havde hun og Teodor noget tilfælles. Hun havde ikke villet flytte sammen med ham, da han spurgte (alt for hurtigt) men de havde det godt sammen. Han turde ikke sige det alt sammen til hende. Han elskede hende og han elskede øjeblikkene sammen med hende og han elskede at være alene hjemme sammen med hende. På sådan nogle hyggeaftener arbejdede Teodor med sine digte og tegninger, mens fjernsynet kørte inde i stuen. Teodor skrev kun om Johanna, og det blev hun langsomt, for ikke at sige ret hurtigt, træt af. Det var som om hendes hjerte havde for meget fart i sig til at kunne fange og fastholde Teodors evindelige og totale hengivenhed. Det gik sådan mellem dem, som det går mellem så mange: Samtale blev hurtigt til skænderier, der hurtigt blev til tavshed. Så holdt de op med at ses.

Det gjorde meget ondt på Teodor og, eftersom han jo ikke havde meget andet i sit liv end ordene, værnede han om hendes minde og blev ved med at tegne og digte til hendes ære. Når Teodor huskede, hvilket han flittigt gjorde, kunne han huske at de havde stået en vinternat i en kø foran en biograf og hun havde taget hans hånd og set på ham på en bestemt måde. Snefnuggene ned gennem luften på deres særlige måde. Han kunne huske da de kom hjem; det var den første gang de havde elsket. Hun skulle tidligt op dagen efter og han var vågnet alene og havde været ked af det. Han huskede en weekendtur op til noget af hendes familie, en gammel onkel, der boede oppe i bakkerne nord for byen. Han kunne også huske første gang han så hende. Det var bag et skrivebord inde på forlaget. Hendes smil havde ligesom brændt alle broer inde i ham og han var øjeblikkeligt blevet fanget på alle sine øer. Senere hen en køretur i Mojzes MG, og en tur på biblioteket, Johanna der læser i en bog, og at hun havde lavet mad hjemme i hans køkken, hende i en af hans skjorter og intet andet, Johannas bare fødder på et trægulv, at han havde tabt sine nøgler engang, at de havde været til fodboldkamp sammen, på museum, ude at spise på restaturanter, holde i hænder på en regnvåd gade midt om natten, til reception, koncert, i parken, i svømmehallen, Johanna i badedragt, med en færge, kørt i bus, S-tog, metro, taxa, tog, at nogen havde spildt mælk på et bord, et skænderi over støvsugning, lugten af et skab, der blev åbnet i et sommerhus, og at vejret havde været både godt og dårligt. Han huskede at hun havde lavet kaffe en tirsdag morgen efter han havde siddet oppe for at skrive hele natten. Han kunne kort sagt huske det hele, alting. Du tænker for meget, sagde hun altid. Han huskede en weekendtur op i bakkelandet nord for byen. Lad være med at tænke så meget, havde hun sagt, min kære, og så havde han sat bilen i gear og var kørt afsted mens de begge smilte i tavshed. Jeg tænker for meget, havde han tænkt. Jeg tænker på en weekendtur i en bjerghytte i et stort skovområde befolket af halvt truende grantræer. Teodor tænker på Johanna, på at hun stiller kufferten lige indenfor døren og hvirvler omkring og kaster sig i hans arme med en latter der bobler over i hans sjæl (endnu den dag i dag). Han tænker på solnedgangen om søndagen og den tysthed der altid ligger over den sorte omverden når man pakker en bil sent om aftenen inden man skal hjem og på arbejde dagen efter og allerede er træt og hun havde spurgt om han havde set hendes sweater. Teodor er tit tilbage i den hytte og han tænker på bakkelandet, skovene, vandløbene og dalene.

I have never laid eyes on you
I have never laid eyes on you

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *