Sonet (12. november, 1935)

 

 

af Daniil Kharms

 

Jeg var ude for en sjov ting: Pludselig havde jeg glemt hvad der kommer først – 7 eller 8?

Jeg gik rundt for at spørge naboerne hvad de mente om den sag.

Noget af en overraskelse for dem – og også for mig, jo tak – at det pludselig gik op for dem at de heller ikke kunne huske tallenes rækkefølge. 1, 2, 3, 4, 5 og 6 kunne de huske, men hvad der så kommer, dét havde de glemt.

Vi gik allesammen ned til brugsen – den der hedder ‘Gastronom’ og ligger på hjørnet af Znamenskaya og Basseynaya Gade – og udspurgte ekspedienten om vores uforstand.. Med et trist smil, trak hun en lille hammer ud af munden og rynkede lidt på næsen. Hun sagde: “I min opfattelse kommer syv efter otte, men kun når otte kommer efter syv.”

Vi takkede ekspedienten og løb ud af butikken i ren og skær jubel. Men efter at have tænkt lidt nærmere over ekspedientens ord blev vi igen ramt af forgræmmelse, for det lod til at ikke et ord hun havde sagt, gav mening for os.

Hvad var der at stille op? Vi tog hen i sommerhaven og begyndte at tælle træerne der. Men når vi nåede til tallet 6, holdt vi op med at tælle og begyndte at diskutere: nogle troede at syv var det næste tal, andre – 8.

Vi kunne være blevet ved med at diskutere meget længe, men heldigvis skete der det, at en eller andens barn faldt ned fra en bænk i parken og brækkede begge kæber. Det afsporede vores diskussion.

Derefter tog alle hjem.

rub out the words
rub out the words

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *