Skyggen 2: “i skriftlige arbejder vil han vågne, vil han huske et andet system”

 

af Agent C % BOTID gts ,std

 

Da stemmen havde et andet system til at gøre lidt ondt, vil tanken snart ikke have mig mere, er kun en drøm og drømme forsvinder når man vågner. Det var det sidste jeg hørte til stemmen. Der var kun seksoghalvtreds minutter til C-point. Jeg ønskede at det aldrig ville komme.

Min gæst havde et par sekunder set ned mod Jorden, hurtigt: “ikke nogen undskyldning, Hr. Frater. Det tager jeg ikke imod. De kender rejsen uendeligt for det mest trivielle, og det ønsker man af hele sit hjerte, at uregelmæssighederne er af det gode. Nu og da må det være en erindring at De glemmer eller man kan jo ikke engang kalde det glemme … sidste gang var dengang De udarbejdede og kontrollerede de nødvendige hænder for vores livsrytme i den tid vi sejlede gennem rummet.”

Jeg prøvede at tage det fra den humoristiske side: “Det er da noget sludder. Vi er skabt til at være dér. Vi er ikke skabt til at rakke rundt i universet. Hvad møder vi derude?”

Stemmen slog over i fotografier af sig selv som før havde været nødvendigt at rejse gennem klarhed over det spørgsmål vi selv landede på disse væseners levevilkår: “med hensyn til arbejde i skriftlig kontakt afviger den slags væsener overhovedet i at søge kontakt med Dem, hvis det er muligt. I de senere år har jeg været på Jorden, oprindelig ikke, nej, det gør oprigtig kun de dårligste elementer. Rent ud sagt vil vægtløsheden på hvilelejet ikke opholde deres eksistens, derimod vil han vågne, vil han huske, hvis det i anledning til visuel modtagelse fatter en note jeg læser i at stræbe efter på bibliotekerne i navigationskabinen mangler mig at gøre værker. Retningen er overordentlig analog med vinter, sporetonen en temmelig kold vinter var – følelig,” sagde han.

Jeg mælede ikke et ord.

“Ja, Hr. Frater,” begyndte han så igen og skrabede let med en radarkontrol af kursen, “De må tro det højst mangfoldige har fortrudt at jeg forlod tonerne igen, – jeg synes jeg kender de toner. Det er jo dem, hør … C … A … C … A … F … F … Hold signalet fast og stedbestem det.”

Jeg gik ud af kommandorummet. Jeg nikkede. Det var første gang jeg kaldte stemmen ved at give mig en uforbeholden tilslutning.

En lampe begyndte at blinke rødt. Fremmedlegeme. Højre underarm og fandt en lille mørk prik inde under huden. Det var en kendsgerning at et støvgran nærede andre anskuelser i en hudpore. Jeg strøg hen over den lille mørke Skygge.

“Ja, Hr. Hansen, jeg kan forsikre Dem, jeg har brug for hjerte, lunger, kredsløb, væskebalance, OK.”

Hr. Hansen rettede sig og Skyggen hævede sig længere op under armen under huden: “Hr. Frater! Jeg var ikke i skriftlige arbejder at jeg tillod en injektion i dag men talt som menneskene og verden og gennemskuer situationen i en meget vanskelig aktivitet … en meget vanskelig stilling,” gentog han og løb op i laboratoriet med Skyggen under huden.

Og pludselig var den væk.

cross the wounded galaxies
cross the wounded galaxies
det har noget med noget at gøre, i hvert fald i teorien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *