Skyggen 1: hr. Hansen, hr. Frater

 

 

Af Agent C og Virus fra Mars

 

Det var en formiddag i Julen at Hr. Hansen var den første der gik ind i rumfartøjet og satte mig til rette i G-sædet. Han var ekspeditionens navigatør. I døren havde jeg skimtet et ansigt. Jeg hørte ham rømme sig og ligesom skrabe lidt med en tryg fornemmelse til venstre for den sølvskinnende himmel. Det flade landskab var altid et ubehageligt punkt imod den lodrette start i begyndelsen af de primitive kodenavne.

Et øjeblik efter stod Hr. Hansen og bøjede øjnene frem af lighed med de nye tider. Jeg rev mig løs og stirrede på den du ser i mig.

“Er du en af dem?”

“Ja, jeg beder meget undskylde at jeg tillader mig at forstyrre Deres skriftlige … Vi er alle sammen … ligegyldigt hvor vi lever i universet … det billede, man ser i os.”

Stemmen var blid og beroligende. Det hjalp mig. Jeg fandt fred til at tænke under nogle små blågrønne insekters intelligens til at beherske intelligens, tænkte jeg mens mit trætte hoved faldt i hænder. Jeg havde netop siddet og tænkt på stemmen fordi vi nærmede os C-point.

Hr. Hansen trak et par skridt henimod direkte radiokommunikation, så jeg sagde: “Vil De ikke tage plads?”

Hr. Hansen holdt en Skygge i hånden: “Hr. Frater erindrer mig måske ikke?”

“Nej, De må undskylde … i de sidste par måneder har jeg prøvet at forstå, hvad han ønskede jeg skulle forstå. Jeg må tilstå at jeg ikke glædede mig til det.”

Men det vidste stemmen naturligvis allerede. “Ja, om godt otte timer skulle direkte kommunikation være mulig. Det betyder at kommunikation mellem Dem og mig går over i anden fase. Fremover vil De ikke opfatte min stemme som en tanke der opstår i tiden. Det kræver en lidt stærkere koncentration, men efter nogen øvelse vil de finde det let. Mere praktisk kobler jeg ud af hørecentret. Sådan.”

Stemmen forsvandt.

rub out the words
rub out the words
Det handler om noget, i hvert fald i teorien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *