3 digte

 

 

af Jeppe Zabel

 

Du tegner linjerne på min håndflade

dine fingre langs med min skrøbelige hud

de tilfældige mønstre der opstår

afspejler tidens tilfældige gang

de små sprækker i hudens bølger

får de større linjer til at hænge sammen

og det færdige billede afslører sig selv

og danner mening i det uforudsigelige

når dine fingre løber tør bliver min håndflade udvisket

 

Når du er helt tæt på

finder jeg ro i berøringen

og smilet der vikler sig ind i min krop

og danner tråde mellem kroppene på trægulvet

og tætheden skyller overvejelser og tid og alt andet væk

i den strømmende intense mangel på ord

er vi helt tæt på

og lader hænderne forme forståelsen

 

Når du er helt tæt på

tæller jeg tanker der flyver

og mens jeg leder efter mening er vi her

vi er her

helt tæt på

 

 

Jeg interesserer mig

samtidig med at jeg lægger hovedet på skrå

og forsvinder i tågen bag dit ansigt

på vejen hjem fletter vi fingre i tankerne

og interesserer os

mens den usynlige dug falder på dine skuldre

og jeg fjerner den med omhu

følelsen i dine øjne virker virkelig

og spejdende

du interesserer dig

og siger mit navn på den der måde

så jeg ved

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *