Stakke af Else, 2

 

 

af Johannes V & Agent C

 

Nogen Tid efter blev Søren stukket op i tungen fordi der var varmere der. Søren holdt ikke saa meget af det, han var bange deroppe. Han lammedes af Lys. Det var Else. Hun kom paa Søren, en Sprække eller en Fold paa alle de mørke Spejle hun ikke løste sin hvide Sæk og lod den falde i Spejlet i en Fart og Søren hørte Døren efter sig.

Søren vidste ikke at en hvid Skikkelse og tre urolige Lysflammer i Sørens Hoved dannede noget som Ulve eller laadne Dyr følte dunkelt grusomt for længe, længe siden de taagede tilbage med denne blodige maske i Mennesker. Sørens vilde det ikke. Ak nej, Ak nej for han var saa lille og stor inde.

Else fik Søren bort og skjulte en liter til sin Fader med Ejendommen alle sine Dage til Byen for at skaffe noget saadan og saadan han ikke købte genfork heller. Saadan var den Mand.

Men omsider fik Else en Karl om Jesper sig fuld den Dag og sang saa han faldt i Søvn før Jesper ind i Stedet for en anden havde gjort ham noget forstyrret. En Maaned efter kom Jesper i Grunden ikke for Laurits og Else og ætsede et par Aar hos et andet med det første alligevel. Else bandt ham. Det var en ualmindelig tør Sag at leve sikkert, han holdt Øje med at Else skulde have let ved at samle Skaftet efter de snehvide Skærme skinnede paa hendes Arme, bundet ud til Siden. Hun smilede til ham igen eller lo. Else lo af ingenting og pirrede lejlighedsvis bort med den han ogsaa sagtens passe at træde ned, naar hun vippede de hemmelige Smaating uden lille Søren.

Hist og her stak Else Stakken op i Mellemtiderne ned i hinanden og et og andet tyggede paa Panden af læder som blankpoleret Trafattapan.

– Se jeg har æsken fuld, raabte Else og rystede af fuld Hals paa Stakken af Else til Elses gamle Sivert, skulde de til at lave en ny Stak ved Siden af Laurits ned langs siden af Stakken og bredte Armene ud mod Else ned paa ham deroppefra.

– Eller skal jeg hellere stige til, spurgte han.

Men Else var bange for at hun vendte sig hen til den anden Side af Stakken og lod sig glide ned der.

Et øjeblik efter hørte Laurits hende skrige frygteligt for lænet op mod Stakken stod et Jærnredskab Søren havde gaaet og leget med og stillet der.

Else døde næsten straks, hun var bleven spiddet aldeles. Folk kom jagende til, og de bar hende ind. Laurits gik ved Siden af og da Else faldt ned, tog Laurits sine Hænder og bar det som om det var fuldt.

Da Liget var lagt ind i Hjørnet bag Munden fra Tænderne som et Barn ud af Øjnene. Else, Else, sanseløse Else med sine Fingre ud af Søren nede i et af sine Gemmesteder under et Dyr, der vil grave sig ned.

her speech is nothing
her speech is nothing
teoretisk set? har det noget med noget at gøre, og noget andet, nemlig det her og det her

En tanke om “Stakke af Else, 2”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *