alt andet lige, 1

 

 

af Brian Strandbygaard

 

1)

Og de

synger i hver sin bruser, og de

drukner i hver sin sorg. De må slås for hver sin kind.

De flertallige må bruge deres hverdag,

 

og

så er det godt.

 

2)

I dag er forstæderne lakeret med is, og

grebet er væk. Lamperne korresponderer med hinanden på tværs

af rundkørslen, mens jeg er til kaffe på adressen. Samfundet

 

findes i detaljen, og dens evne til at transportere varmt vand eller til

at skabe symmetri. Når manden forsvinder på en sti mellem de to plankeværk

 

så fortvivl ikke: han bor der. De vage terræner ejes af kommunen og

forstaden er et umulighedsfelt. Og nu hjertets dobbeltslag

efter ti kopper kaffe. Og de daglige ture med koppen og blikket i patrulje.

Gamle træer i baghaven kan med fordel blive stående, jf.

 

3)

Visse ord opfører sig som om

de var handlinger. Den unge mand med brillerne, der bider sine negle. Ved

ledningsbrud

vil reparation ske inden for det aftalte

tidsrum. Intet hjemmel er påkrævet. Bruddet er sket på egen matrikel eller

 

skøde kan fremvises til myndig part. Man fremturer med tilbageholdt

åndedræt. Sekunder er samfund

i små stumper. Nej.

Det er individer i små bidder.

your words are the sails
your words are the sails
Digtene bringes efter aftale med forlaget og stammer fra Brian Strandbygaard: Alt andet lige (2012) (ISBN 978-87-7322-265). Læs mere her og bestil bogen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *