af Moghadam

 

 

klovn

du skriver

kritisk om et mindretal ingen kan lide

og så giver du det til de højere og de inhalerer det

de slikker sig om munden og deres øjne glitrer

deres festmåltid

 

men du er for sent på den, timen begyndte for flere år siden

for mens du lavede en guldsmed og fik dine åbenbaringer

blev vi undervist men vigtigst af alt

havde vi hele tiden vidst det og brugt det og været hvor du først er nu

 

så nu går vi hånd i hånd igen og råber op og lægger låg på

du smiler og bliver væk fra din pris

vi synes det sjoveste er at ingen rigtig forstår men alligevel nikker og bruger store ord

men du forstår og vi forstår og sammen brænder vi det op

dig og mig og vi to

hmm siger du

jeg havde en drøm og du lå på vejen med ryggen gravet ned i asfalten og dine hænder brændte

hvad havde jeg gravet ned spørger du og sluger din kaffe råt

jeg siger det senere       hør nu

du lå på vejen og jeg bar dig indenfor og fjernede gløderne og vaskede din ryg

men dine hænder brændte stadig og du kunne ikke skrige for der var ikke mere ilt

i dine luftveje var de tomme

det var ikke mig siger du og tænder en cigaret

det ved jeg siger jeg men lyt

 

inden i det ene hjørne af kassen gjorde jeg plads til dine tanker

i det andet hjørne smed jeg dine følelser og grinte lidt af dem

det tredje hjørne var fyldt med de drømme der gør sengen våd af dit sved og dine tårer

hvad med det fjerde hjørne spørger du og tegner tændstikmænd på bordet

der sad du svarer jeg

 

du finder din lighter frem og giver mig ild

så tog jeg væk sammen med kassen og kaldte den lort og andre ting jeg ikke gider at tænke på

og ved du hvad jeg så gjorde spørger jeg

jeg trampede på den og sparkede til den og satte ild til den og gravede et hul og dækkede den til og spyttede på jorden og pissede på naturen og gik min vej

men det var ikke mig siger du

nej det var mig  siger jeg og jeg gravede dig ikke langt nok ned

for

jeg fandt dig igen på vejen

 

så

næste gang dækker jeg dig til