af Moghadam
klovn
du skriver
kritisk om et mindretal ingen kan lide
og så giver du det til de højere og de inhalerer det
de slikker sig om munden og deres øjne glitrer
deres festmåltid
men du er for sent på den, timen begyndte for flere år siden
for mens du lavede en guldsmed og fik dine åbenbaringer
blev vi undervist men vigtigst af alt
havde vi hele tiden vidst det og brugt det og været hvor du først er nu
så nu går vi hånd i hånd igen og råber op og lægger låg på
du smiler og bliver væk fra din pris
vi synes det sjoveste er at ingen rigtig forstår men alligevel nikker og bruger store ord
men du forstår og vi forstår og sammen brænder vi det op
dig og mig og vi to
hmm siger du
jeg havde en drøm og du lå på vejen med ryggen gravet ned i asfalten og dine hænder brændte
hvad havde jeg gravet ned spørger du og sluger din kaffe råt
jeg siger det senere hør nu
du lå på vejen og jeg bar dig indenfor og fjernede gløderne og vaskede din ryg
men dine hænder brændte stadig og du kunne ikke skrige for der var ikke mere ilt
i dine luftveje var de tomme
det var ikke mig siger du og tænder en cigaret
det ved jeg siger jeg men lyt
inden i det ene hjørne af kassen gjorde jeg plads til dine tanker
i det andet hjørne smed jeg dine følelser og grinte lidt af dem
det tredje hjørne var fyldt med de drømme der gør sengen våd af dit sved og dine tårer
hvad med det fjerde hjørne spørger du og tegner tændstikmænd på bordet
der sad du svarer jeg
du finder din lighter frem og giver mig ild
så tog jeg væk sammen med kassen og kaldte den lort og andre ting jeg ikke gider at tænke på
og ved du hvad jeg så gjorde spørger jeg
jeg trampede på den og sparkede til den og satte ild til den og gravede et hul og dækkede den til og spyttede på jorden og pissede på naturen og gik min vej
men det var ikke mig siger du
nej det var mig siger jeg og jeg gravede dig ikke langt nok ned
for
jeg fandt dig igen på vejen
så
næste gang dækker jeg dig til
