Under Månen, 5

 

 

af Gittan Sarah Pedersen

 

At hun tror det! Sådan virkeligt tror det. At hun bare kan liste af sted i ly af natten, viser bare, hvor dum hun er. Lænkerne er der jo. Den mindste bevægelse væk, får mit håndled til at rykke sig, og hun er afsløret.

Da jeg trådte ind i rummet i aftes sad hun stadigvæk på stolen, men hun havde smidt skoene. De sko som jeg havde fyldt med salt, så hun kunne huske alt det jeg har givet hende. Det var frækt. Jeg så også, da jeg tog fat omkring hendes nakke, at hun havde ’stirret’ historier på væggene. Det har jeg sagt, at hun ikke må. Og nu har hun rejst sig fra sengen, og er på vej væk.

Da jeg holdt hendes hoved under vand i håndvasken i går, troede jeg jo, at hun forstod, at sådan leger vi ikke. Jeg er altid nødt til at sige tingene så mange gange til hende, men denne gang skal det være løgn.

Den rednings-ridder hendes blik har snittet på væggen, vil aldrig komme.

I stedet vil jeg vise hende den store jagtkniv, som jeg har liggende under min side af sengen. Så kan hun lære det, kan hun.

he jests at scars that has none
he jests at scars that has none
Det ender den tiende

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *