Twisted and reshook

af Thore Bjørnvig

 

på grænsen til havet og glemslen

og overgroede stier og himmelskrammel

og erindringsløst gentindrende

det forlokkende løgneriske

opkastede forsøg på skitseret

at undfly sommerpaladsets

aristokratiske genfortællende rum

af begrundelser og forklaringer

på liv og digt og sandhed og usandhed

 

i en støvles myge mylder af melis

og majsstivelse med nakken i camembert

og munden i øst ånder jeg stadig

ordenes gitterværk af stavelser

og tungt rimede morgentåger

 

psykose plastikpose myose

mimose slicose kæmpe stor rød rose

midt i røven af en gummiged

med hatten kækt på sned

og alt det gamle ved

der brænder Saturn ud af natten

all I can say is, I saw it
all I can say is, I saw it

i skohornet vokser tonen

og skammen ved at være til

skammen ved skammen

og skammen ved larmen

af en åbnende kusse

 

hylende humbug

hakkende i skumringens

barberskum

sløret syn og himlens

hjerneforrevne bug

 

under badeforhænget går det igen

i spøgelseskolonner og kræmmerhuse

sælges og veksles og hengås

forbigås og overgås

af glemsel og bortsværmen

i denne personligheds gentagelse

af sin evige båndsløjfes strejftog

ud i ordene og jakkens kredsløb

mellem stjerner

 

skråt op med den lille investering

af varme og liv

i denne krop dette rum

hvor stemmer fryser til is

på væggene

 

det er et spil uden ord

et spild uden bord

et ét til uden mord

og en snor spændt ud

mellem for lidt og for talt

og for slidt og fatalt

det er bare det

og ikke andet

lige præcis så lavpandet

og forbandet

og der er ikke andet

fragile gliders take off across an abyss
fragile gliders take off across an abyss

et trip uden nåde

et hav uden både

en mark uden nogen der så’de

et liv uden nogen til at råde

 

det er her det sker

her det sner

her jeg vil ha mer

mer end jeg ser

mer end et bær

meget mer

end alt det der

der bobler op i fler og fler

 

et lille knæk i drømmen

et lille bræk i strømmen

der tordner i natten

og sortner i bækken

blandt ål og strømper

 

på den måde findes

alle tider på en gang

og gør det så ikke alligevel

og gør det så alligevel

 

faren for at komme til at ligne andre

stiger på en måde i takt med

at man lærer disse andre at kende

men chancen var der måske

i langt større grad før

og efter er det

at den egentlige mulighed

begynder at vise sig:

det ingen nogensinde

i virkeligheden har kunnet forstå

måden at sige det på

 

et tæppebombardement af vellyd

i ørets snørklede gangbro

af oksende myrer

og vibrerende nyrer

 

jeg onanerede fem gange om dagen

på den nedlagte jernbanestation

der var spøgelser på gangen

men jeg hørte dem aldrig

 

jeg vil skide på dine stynede popler

og dine uforståelige gobler

jeg vil spise dine sokler

og knuse dine karfunkler

inaudible as dreams
inaudible as dreams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *