af Lind Strøm
jeg overvejer endeligt, uigenkaldeligt (irriterende allerede, smør på flæsket, dobbeltkonfekt), at indstifte et længerevarende tavshedsløfte munkestyle, jeg er træt af min og andres snak – og i morgen, også i morgen – vil der blive snakket. men måske er jeg da atter en velfungerende maskine der af sårbar nødvendighed igen sprøjter dem, ordene, ud, fint indpakket i slim og grammatik, med præcis kasusbøjning af visse pronominer efter præposition, til umiddelbar fordøjelse og glemsel. heldigvis. sagde jeg i telefonen til en journalist der ville vide noget om sanatoriets belægningsprocent, og fik stærk kvalme. jeg er ikke munk, eller nonne, men begrænsning, nu. nej, nej tak, tak, aldrig, måske, vi får se, det ved jeg ikke, det kan jeg ikke tage stilling til, dø – må være nok til vokabular fremover. til i morgen. husk at ringe til den sure skid. sms
Lind Ström
Sprogsanatoriet