ingenting & mit mørke

af Frank Emil Larsen

 

INGENTING

det var ingenting

et vacuum med paranteser udenom

et glemt tidsrum

to par øjne som skuer hinanden

på hver sin side af det

som var ingenting

 

før var det ingenting

øjnene fylder umærkeligt pladsen ud

bliver til mennesker

kun to af dem

er der tilbage til at se

på alt dette ingenting

og hinanden

 

det er ingenting

siger de

stadig mere panisk

menneskene vokser

friktionen og heden fylder snart

hele dette lille ingenting

 

ingenting er ikke stort nok

til os begge

ingenting siger de mere

mere ingenting siger de

og forsikrer sig selv om

at netop dette

ingenting var

 

your words are the sails
your words are the sails

 

MIT MØRKE

mørket er en gråsort masse

blød og altomsluttende

en akkurat følelig substans

 

lyset er en tindrende sværdklinge

skinnende og farlig

en smertefuld og skarp knivsæg

 

som skærer sig gennem mørket

der skriger af smerte

 

det er mit mørke

siger jeg

jeg har lov at færdes i mørket

blive væk i det

flyde uden at vide hvorhen

 

du har så forpligtende øjne

du er min og du skal se

svarer lyset

med tårnhøje bogstaver

 

sitrende skræmmende hvidt på sort

som falder ind i øjnene

og aftegner

endeløse rækker af billeder

kontraster på væggene i

hjernens labyrinter

 

chokerende og ækle

et vanvittigt spejlkabinet

et forvrænget liv passerer

som en fragmenteret revy

 

barnets endeløse skrig er

en slutning

og høres

endnu som et ekko

mens jeg lettet glider ud

i mørket

endnu, endnu, endnu

I    am    the    wings
I am the wings
flere af Franks digte her og her og her

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *