fem digte

af Karen Kjær Pedersen

Trøst.

 

Jeg

er stivnet i mellemrummet imellem

rummet

og

mig

 

murene er dine

og mine

og alt dét imellem

 

mursten bliver til sand

hentet af havet

båret på bølger

hjem

 

jeg

er stivnet i mellemrummet.

 

Hvis guldet i mørket.

 

Skyggebarnet står derude

åbner en dør

her er koldt

men hvordan være dér

hvor krig og blod og døden nær

tror ikke du tør

slynge vrede fra dybet nede

hvor knoglerne vil kastes op

igennem alle hullerne og klaprende med tænderne

hvor dåben i en ny krop vil slynge vrede og dybest nede

et saltet tåre hav

 

hvis skygger vaskes bort

og guldet i mørket

et ukendt kort.

 

 

 

Uden smerte.

 

Tiden knager i rækkerne

i knagerækkerne

jeg hænger nuller og huller op

på gulvet ligger tabene

heriblandt er du

selv

om det gør ondt

må vi samle dem op.

 

De tabte Riget og Magten og Æren og Evigheden

og de mistede besindelsen og spildte mælken ud over kroppen

og hullerne er fyldt med den dersens INGENTING

som i i nuet dengang ALT

for høj er tabets pris

uden smerte til døden

slipper alle tab.

 

 

 

 

IKKE ALLE FORSTÅR SIG PÅ SVIN.

 

SMÅ SUK LANGS HEGNET

EN LILLE KLUMP

BLODET FRA BETÆNDTE ØJNE

 

JORDEN SKÆLVER

FROSTEN SKÆRER

UNDER MIN TRØJE

BÆRER DIG HJEM

 

OG SKRIGENE

FRA DIN SMERTE KROP

GØR MIG LYKKELIG

JEG LOVER AT PASSE PÅ DIG

OG BE´R TIL gUD SELVOM JEG IKKE TROR

DU SKAL

OVERLEVE NATTENS KULDE

 

HUNDEN SLIKKER DIG FORSIGTIGT

iMENS JEG REDER DIT LEJE

DEN GODE BONDEMAND MIN

GUD VIL HJÆLPE

 

AFLIVES?

BETÆNDTE ØJNE

HVAD MED KAMILLETE?

BETALER SIG IKKE

FORSTÅR IKKE BETALER SIG IKKE?

KAMILLE HÆMMER BETÆNDELSE

VEJER FOR LIDT

VEJER FOR LIDT?

EU BESTEMMELSER

OG KLASSIFICERINGS KONTROL

 

ØKSEN SVINGER

ET SIDSTE GRYNT

TÅRERNE LØBER JEG

LØBER EFTER DIT

SVIN

HØRER MIN STEMME

 

TÆSK OG TÅRER I PUDEN

SÅ SÅ

IKKE ALLE FORSTÅR SIG PÅ SVIN.

 

 

 

Fodspor i havet.

 

Glider månen over himlen

når vinden skubber skyer

driver vanvid

kender ingen grænser

flyder ud

i vandet

på knæ

havet suger liv

fra understrømmen spørgsmål

hvem og hvad vil du

sætter fødderne i

kroppens tyngde presser sandet væk

fodspor forsvinder

vil du vide hvorhen?

 

Går du langt nok ud

og står stille

er det op til bølgernes størrelse

om Over eller Undergang

her afgøres eksistens vor herre

du som ikke eksisterer

lad mig tage det sidste skridt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *