af Karen Kjær Pedersen
Flammer om kroppe
udenfor tiden
i dine hænder
kravler ind med skræmte øjne
og hver skål er halvfuld
af sænkede blikke fra
skyggebørn som
aldrig dør.
Skyggebarnet vandrer ude
Inde for tr(æ)ngt
Hvad er mit navn
står det skrevet?
Hvordan former det dig?
hvor dog forbindelsen brydes
og skaber sig
Og først skal vi dø
Med åbne øjne
Hvert blad falde af
Grenen vi tager for givet
Er kun behag.