MEN NU DA DE ER DØDE KAN MAN SÅ MÅSKE FÅ FRED?

Af Gittan S. Pedersen

 

TIL GAVN FOR MENNESKEHEDEN, SPÆNDTE HUN HANEN OG SKØD DEM BEGGE. HUN BLEV PRÆMIERET MED SKYSOVS OG SELER. HELT UALMINDELIGT FIK HUN OGSÅ DE MEST LILLA MARENGES KYS KAGER I PLYS ÆSKE. DET VAR PRÆSIDENTENS FRUE, DER OVERRAKTE OG HUN VAR LIND, SÅDAN BLØD I DET DET OG EGENTLIGT MEGET VARMENDE. UNDER HELE CEREMONIEN DER BLEV AFHOLDT I DEN HØJESTE OG ÆLDSTE EG PÅ ENGEN SPILLEDE TYRKERKORET PÅ TRIANGLER MENS DE SANG BEDRØVELIGE VISER. UD AF EN ØJENKROG PÅ KLEM FIK HUN ØJE PÅ SIN GAMLE CHEF FOR DE NUSSEDE BEDRIFTER OG SOM ALTID STOD HAN OG TRAK OP I SINE BUKSER MENS HAN SKØD HOFTERNE FREM OG LAVEDE HAMSTERBEVÆGELSER MED NÆSE OG MUND. HVORFOR HAN VAR MØDT FREM FORSTOD HUN IKKE – MED MINDRE DET DA VAR FORDI HAN HAVDE ET GODT ØJE TIL DATTEREN AF MARENGESBAGEREN HVIS RØDE HÅR BEVÆGEDE SIG BLIDT FOR BRISEN DER I TRÆTOPPEN.

BUNDEN BØLGEDE OG HAN FØLTE EN STIGEN AF NOGET GAMMELT GLEMT I SINE BUKSER. HUN SMILEDE TIL HAM GENNEM DET RØDE GARDIN. HAN HAVDE IKKE FØLT SIG SÅ UNG I UENDELIGT MANGE ÅR SOM HAN FØLTE SIG DENNE DAG. VARMEN OMSLUTTEDE HAM. DISEN VAR EN SMULE FUGTIG DER I TRÆTOPPEN OG BLADENES SUKKERDRYS FYLDTE LUFTEN MED SØDME OG KLISTER OG HAN SÅ HENDES LILLE RØDE TUNGESPIDS FUGTE DE SVULMENDE LÆBER SOM VAR ALT HAN NOGENSINDE HAVDE DRØMT OM.

EN MIMREN OMKRING HANS EGEN NÆSE OG MUND SATTE IND I KONVULSISKE BEVÆGELSER HAN ALTID HAVDE VÆRET UVIDENDE OM. EN KILDREN I NAKKEN FORTALTE HAM AT NOGEN IAGTTOG HAM. HAN FORSØGTE AT DREJE SIG I MÆNGDEN MEN DET VAR SVÆRT PÅ DEN LILLE TRÆPLADE DER VAR BYGGET MELLEM GRENENE.

MEN HAN VAR IKKE SÅDAN AT LØBE OM HJØRNER MED OG NEDSTIRRE BAGFRA. HAN HAVDE NEMLIG GÅET I LIVETS SKOLE OG DET I LANG TID, OG DÉN SKOLE VAR FYLDT MED PRIKKENDE, STIKKENDE KRILLER I NAKKEN FRA DE ANDRE ELEVERS ØJNE.

MEN NU VAR DET UMULIGT AT VENDE SIG. HOLM-MADSEN STOD VED SIDEN AF HAM, JA FAKTISK SÅ STOD HAN OVENPÅ DEN DEL AF HANS SUTSKO SOM

HAN IKKE LÆNGERE NÅEDE UD I OG TIL DEN ANDEN SIDE STOD FYR-LONE OG STANGEDE TÆNDER. HUN VAR SÅ TÆT PÅ, AT HAN KUNNE SE DE KØDTRÆVLER SOM HUN FISKEDE UD.

OG NU – NU BLEV HAN PLUDSELIGT DÅRLIG. AF VARMEN OG TÆTHEDEN DER PÅ FEJRINGSPLADEN.

HA! DEN GAMLE BUK STÅR OG BEGLOR MIN VERA MED DET RØDE HÅR. HAN VED IKKE, AT JEG HAR DEN SKARPESTE MARENGESKNIV I MIN LOMME OG DENNE GANG VIL JEG STIKKE DEN I HANS HØJRE BALDE. SIDST VAR DET DEN VENSTRE, MEN DEN FIK KUN ET SNITSÅR OG EN SANG I TYRKERKORET.

PRÆSIDENTENS FRUE SENDER KYS UD OVER MÆNGDEN SOM VAR DET HENDE, DER HAVDE NEDSKUDT DE TO BERYGTEDE FRA PIKANER-BJERGET. JA HUN FØRER SIG FREM, MEN JEG HAR EN PISTOL, DER BRÆNDER I MIN LOMME OG INDEN DENNE HYSTERISKE CEREMONI ER OMME VIL JEG PRIKKE HENDE HVID I HOVEDET MED MIT LØB UNDER HENDES VENSTRE SKULDERBLAD, OG SÅ VIL JEG KRÆVE ANDERLEDES GODTER FRA POSEN END DE SELER, SKYSOVS OG FORBANDEDE MARENGES, DER FORÆRES HVERGANG NOGET SKAL FEJRES I DENNE BY. JEG VIL KRÆVE NØGLERNE TIL BYPORTEN OG ALLE DUKATERNE I PRÆSIDENTENS PALADS, ELLERS FÅR PRÆSIDENTENS FRUE SKUDT EN KUGLE FOR PANDEN. JA. FOR FANDEN. FOR JEG HAR MAGT I MIN LOMME OG ER SÅ TRÆT AF YNKELIGE MARENGES.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *