af Henrik Bjerpst
jeg skal høre radio
jeg skal følge med tiden
ikke være slave af den
jeg skal være
respekt, hård og fredag morgen
jeg skal passe mine tænder
på morgenværtshuse
jeg skal blege dem
en gang om året
jeg skal fiske
jeg skal spise hummer
en gang om året?
jeg skal bruge ordene
fantastisk, utroligt og fremragende
jeg skal bruge dem
jeg skal være min alder
jeg skal ikke sige fedt
jeg skal have visioner
jeg skal digte digte
der ikke fylder mere end en side
jeg skal være grænseløs
jeg skal spise labskovsen de serverer
i Tivoli og synes at det er
abeskønt skønt jeg ikke synes det
jeg skal gå til koncerter
jeg skal 600 hundrede liter labskovs
og hvad med alle rødbederne
og sennep og folket
hvad med det
hvad med dem
