af Solus Ipsen
Kafka hvisker fra sin kvist hvor han ofte sidder og overhører planetens beboere tale, at en fugl gik ud for at finde et bur. Ja, stønner jeg og søger job, fra det ene fængsel til det andet. Han forstår, det han ikke forstår, Kafka, musikken spiller og selv på fremmede sprog efterlader eddike en oval rødme på bunden af rødbedeglas. Der er meget at glædes over. Ja, hvisker Kafka fra en kvist, javist.