af Steffen Baunbæk
Ordene kommer
måske af sig selv,
hvis man lader dem,
måske er de lidt
ligesom katte,
måske skal de
dræbe lidt først
eller pisse i krogene,
før de er klar
til at gnide sig op
ad den hånd,
der vil alt muligt
andet end kæle,
måske er det dem,
der må vente,
måske er det mig,
der skal vaske
mit ansigt
og børste mit hår,
før det lykkes,
måske er det noget,
der sker,
det dér digt,
ligesom kys
og trafikuheld,
vindpust
og brækkede arme,
måske
er dét alt,
man behøver
at vide
om emnet.
