i en meget lille krog

af Jonas Reppel

 

I en meget lille krog et sted i hovedet

står en bleg måne

Og venter på at spejle sig i sindets sø.

 

Er en af dem

der kigger på vandpytternes overflade

for at se hvilke drømme

natten vil byde på

 

og lygtepælene tænder deres øjne

når dagen drukner i havet

og de har heller aldrig set lyset

De er i familie med den tynde måne.

 

Kan se på stjernes fald

om det bliver en af de branderter

Man ikke kan huske.

 

Verden er stor

jorden er en melankolsk

sten

og på den iskolde havn

råber blæsten

en sang

der får børnemindernes

øjenlåg til at lukke

 

ud af radiatorens små dryp

kommer alle

de klatter den færøske digter

har spredt i bøgernes maleri

 

ud af dine øjne

kommer mit livs mudrede landskab

 

stadig savner jeg cigarets røde lysende øje

i rastløsheden blå lagune

 

ofte ser jeg ord vokse ud nabopigens cigaret

 

ofte drikker jeg vandet fra et sekund inden det bliver til minuttet

 

håber aldrig jeg vokser fra det

 

og isen i min mave

giver mig

kolde fødder

 

Lyset finder altid vej

igennem gardinet

 

Morgenstunden skal helst indeholde min elskedes udslåede hår

og de bløde lår inden for rækkevidde

 

Om morgenen tjekker jeg hver en krog

af sindet

for at se om der stadig

sidder granatsplinter fra natten

i huden

 

Hver dag kigger jeg ud i af vinduet for at se om virkeligheden

stadig eksisterer og ånder lettet når jeg opdager at det gør den

 

og snart er mine øjenlåg fulde af gigt

burn the black water with light
burn the black water with light

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *