af Kenneth Krabat
der er ingen
ting som åbner døre mennesker
skaber døre håndtag låse vægge rum
og inde og så ude
vi lukker inde og så ude
vi griner håner lukker inde og så ude
vi kramper kæberne og forsvinder i et hul
som kærlighed herude ikke
får komme ind kærlighed herinde
ikke får komme ud der er ingen
ting som spærrer af
