sonet: fjorten ranker

 

 

af Christian Bonde Korsgaard

 

for enden af hver en linje hænger

de tørre rester af gamle tanker

og ryster deres støv af sig ned i

en afgrund af søvn. Med to sølvtænger

 

forsigtigt, plukker jeg fjorten ranker

af de fineste ord. Sorte ser de

ud, ordenes lys som jeg så gerne

ville bo i hos dig i det fjerne.

 

Lige her engang for længe siden

gik jeg ud i det mørke der blev skabt

da livets ord visnede i tiden

 

lydløst og nu hvor alt er gået tabt

blomstrer ordet op som en død stjerne

koldt og giftigt inde i din hjerne.

all I can say is, I saw it
all I can say is, I saw it

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *