af Elmer H
1)
Verden er sgu ikke
rigtig klog
rablede et fjols
på en bakke engang –
den er bare heller ikke
rigtig dum –
den er der bare
i den
gamle søvnløse grå båndmaskines
salat af fabler
der ender her
og kun kan fortælles videre
som statistik
af et nyt forårs knaldgule mælkebøtter og bjerge af sko.
2)
fugle i gennemsigtig
luft – mineralerne
taler i jorden –
et liv så roligt – det ikke
kan måles – og krabberne kryber med fred –
verdens pokerfjæs
brister i ansigt
3)
Regnen er kabler til himlen
der bare strømmer
og strømmer ned
mens tordenen rasende skribler løs
på nattens sorte væg
med lynenes automatskrift
(og alt hvad jeg siger
er sandt / og alt
hvad jeg skriver
er løgn)
fordi plastfolie rockwool og eternitplader
existerer
lissom den kop pulverkaffe
jeg lige nu deler
med Gud
