af Jamal Jurá
Dine meloner er gavmilde, min elskede
Mine fingre er somerfugle
der kun brænder sig på
din krops lygter.
Mine fingre er fisk
der søger sydpå
uden vejviser.
Mine fingre er natfugle
der kun vil slå sig ned
på din klase.
Mine fingre er arabiske stammer
der emigrerer langs din mave
barfodede
og uden kameler.
Mine fingre er sunket ind i dig
og din honning flyder over
du, månekar!
Min tale er sod på papir
En hvid dag på mit papir
og min pen klatter ordene ud.
Dine liljer er sprunget ud, kære veninde
vis mig hvordan man plukker.
Din far er en eukalyptusgadefejer
der samler guld fra efteråret.
Et hegn om din raslen
og din raslen som myntens latter
duk dig, duk dig, så hører de dig ikke.
Lav mine breve til papirbåde
og slip dem løs på den seng
så hold øje med piraterne der kommer
kløer på dine bryster
og fingre der klatrer op ad rebene.
Ordene er sod på papir
og min pen er sneblind
den snavser sin snude til hver dag
når den hengiver sig til det.
Kærlighedsdigt 2
Når du sover,
drøm om en bananlund
som svømmer under sommerregnen,
og tag mig med dig.
Når du sover,
drøm om nattetræer
som drypper på dine øjenlåg,
og vågn ikke for at tørre dem.
Når du sover,
drøm om floder vi aldrig har set,
og sejl uden frygt,
jeg vil vække dig før du farer vild.
Når du sover,
drøm vejene som fører til vores hus
og dem der ikke fører tilbage,
og gå uden at glemme mig.
—