Rumur

 

 

af Elisabeth Broeng Jørgensen

Karma Drama

Når jeg flyver over skyerne

dem som ligner vat

og som er strøet ud i rummet

i beskedne mængder

Så ser jeg deres skygger

kaste sig over

marker

og byer

mennesker

Og når jeg har godt overblik

fra en bænk

på en lille forhøjning

og det blæser kraftigt

Ser jeg hvordan disse

kæmpe skygger

bevæger sig

over landet

Og jeg fryser lidt

indtil jeg igen bliver oplyst

af varmen fra solen

og ser en skygge

forlade mig

ud over stepperne

Det er

hvad det er

Du stiller dig lige foran mig

Sådan

at du skygger for solen

Hvilken befrielse

at jeg nu kan acceptere

både

skygge og sollys

Og at jeg ikke længere tager det personligt

når det regner

your words are the sails
your words are the sails

Blomster og

Side om side

langs kanten af alting

Bibeholder grebet om bikuben

og det stikker

og det griber mig

at det er ubegribeligt ubehageligt

omskifteligt nødvendigt

Desværre min skat

det eneste som er sikkert

er

at alt er usikkert

 

At fortabe sig i form

Hvis du blot var budbringer

Hvad var så det sendte?

En stak gule kvadratiske sedler

som jeg sætter op på min køleskabsdør

forsegler med små magneter

Forsøger at forstå

en for længst fortæret foræring

Mærker så en oprindelig sult

og åbner budskabet

til et æble

et kernehus

et rum

jeg glemte

jeg er

digtene er udlånt fra Elisabeth Broeng Jørgensen: Rumur (2012). Læs mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *