af Kenneth Krabat
hér, det ligger hér,
hér er dit kneppehjerte
en sort tyr havde det på
uden på skjorten, en italiener i en
Dan Brown-roman, fanget
mellem murene i et palads i Firenze
mens Poe skrev sin Cask of Amontillado
udspændt sammenkrummet på opium
og alkohol, dét ligger hér nu
i min udstrakte hånd
værsgo, du skal tage det på
uden på skjorten
og så bare se at komme i gang, hører du min
stemme i det tomme rum mellem os? rører du
ved atomerne, får du massen under dig
til at kollapse til noget forståeligt, dér
hvor du er i universet og ser ned på os andre
mens du onanerer til et medbragt billede af din ufødte søn
kan du udholde at være i sorg
kan du
se at få knappet skjorten, før
din sæd rammer jorden, før
kanalerne i Venedig bliver til hav, før
den nye pave erstattes af femogtredive andre
som hellere vil klones til et muslimsk matyrium
end sodomisere en kordreng i offentlighed, før
nogen erklærer dig sin kærlighed uden
at du vil det, kan du
trække vejret nu, Olsen,
kan du
mærke blodet i dine årer og i dine øjne
du er falleret og falder snart af pinden,
der rådner i røven på din hævd
at poesien ikke er pervers, at pornoen
er uden hjerte og jeg gentager at
disse løgne er en dildo for den som behøver at
blive kneppet i røven
men ikke tør finde nogen til at gøre det,
grenen, Olsen,
grenen
er livets træ, du sutter på den endeløst
hvor den kommer ud af munden på dig
dit hjerte sidder på reversen
et ukyndigt strejf kan flå det af,
kan du mærke
når jeg aer det
skal jeg give det videre til en fattig? Kom
lad mig hjælpe dig nålen af
en fattig venter
som ér uden hjerte, det
ér fattige ikke per se, men denne fattige
har mistet sit i kamp
og intet fået tilbage, vil du udlåne
dit kneppehjerte
så han i det mindste har noget
at møde kvinderne med? Så Historien
stadig vil stå i brus? Dét vil du ikke!?
du vil ikke risikere noget
du vil ikke være dén
som nogen kommer til,
Olsen,
du dør hvor du sidder
du er ikke Gud
du er ikke ånden der gennemsiver en by eller en bog
du ér blot et øje i det høje
som lever uden kød der rådner på knoglerne, DU
er det sande anker for Olsen, Olsen.
Det er dét du er.
Kneppehjerte Olsen.
En farlig fætter, en endeløs fætter
en sag for Inspector Frost,
for Dan Browns forlægger, for enhver kovending på is
og arketypisk grund til at løgne trækkes tilbage,
lad falde hvad ikke kan stå, Olsen.
Lad endelig falde,
Jorden venter.
2 tanker om “Kneppehjerte Olsen”