mig og min bror

 

 

af Lone Andersen Skjern

HILSEN

Min bror spurgte mig en dag, hvorfor han, når han var alene, nogle gange kunne finde på at tale til sig selv. Hvorfor gør jeg det, spurgte han barnligt naivt og uden at kende svaret. Jeg svarede tøvende, jeg vidste det heller ikke. Men tror du, vedblev han, at det er noget alle mennesker gør. Jeg svarede mindre tøvende nu. Jeg var ved at blive lidt træt af den lille gætteleg. Han måtte vel vide det bedre end jeg: Ja, det tror jeg da, der er mange der gør, svarede jeg til sidst. Han gik ud af stuen.

Nogle dage senere kom han på besøg hos mig igen. Han åbnede døren ind til stuen og gik hen mod mig. Han holdt sin hånd knyttet foran sig og kom sidelæns mod mig, som et dyr, der krabber sig frem i et tæt bevokset buskads. Ansigtsudtrykket var sammenbidt, som om han tænkte grundigt over noget, og blikket var fraværende. Han så mig ikke rigtigt, selvom han kiggede direkte på mig. Han var stadig iført sit overtøj. Med den knyttede hånd puffede han til mig et par gange. Det var hans hilsen, mens han sagde: Pas på, jeg giver stød.

everyone was silence
everyone was silence

ARVEMASSE 

Min bror spurgte en dag min mor, hvorfor han var opkaldt efter en farbror, som de havde fundet i laden, den dag min far skulle konfirmeres, skudt gennem hovedet. Farbroren var gået hjem over marken, nedbøjet og fortvivlet efter et besøg hos lægen. Flere dages voldsom migræne havde fået ham til at tro, at han var ved at miste sin forstand, og endnu en misforståelse fik ham til at tro, at lægen ville sende ham på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital. Han gik ind i laden, tog geværet og skød sig gennem hovedet. Min mor kunne ikke svare på hvorfor de havde opkaldt deres anden søn efter den farbror, der skød sig. Det var tydeligt at hun ikke kunne huske de samtaler med min far, som må have ligget forud for min brors dåb. I de huller, der derfor opstod mellem min brors sindstilstand, min farbrors tragiske valg på min fars konfirmationsdag, og de samtaler mine forældre må have haft om navnet, bestemte min bror sig den dag for, at det måtte betyde, at de havde set et skæbnefællesskab mellem ham og min farbror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *