af Katarina Lewkovitch
1)
i begyndelsen var ordet
ordet kom før tilblivelsen
ordet kom før afstanden
før der var noget der hed før.
i ordet var begyndelsen
i begyndelsen var fraværet
i fraværet var ordet
i ordet var afstanden,
ordet blev kød
derefter blev kødet ord
mennesker snakkede
vi tog bolig blandt ordene.
i begyndelsen var ordet i os
derefter var ordet uden for os
så var ordet imellem os.
i begyndelsen var vi ine i hinanden
så var vi ude af hinanden
så var fraværet imellem os
ordet kunne intet stille op.
2)
mellem os brændte jorden
i sprækken rugedes sangfugle ud i lysende kuld
jeg hænger i klardrømmens trapez
punkter og streger fyger om ørerne
der er en skov for alt
for hvert møde er der en skov
det korteste møde
jeg famler efter hænder
men kastes tilbage af trykvinde.
lungerne flammer
røgen stiger i øjnene
jeg fægter mod vågnende flagermus
der hænger fra loftet
glider i kridtet
og prøver at slukke bålet med støv
i åbningen står en skikkelse udspændt
pælene er tiltænkt mig
jeg kaster midt tilbage ind i grotten.
3)
jeg synkroniserer mig med regnen
der kommer ind over vandet i bløde slag
går i et med granen der skjuler mig
går i et med fuglen der ryster vandet af vingerne.
jeg stiger ud af det éncellede mørke
at blive kød er det tungeste offer
at blive født er det store farvel
friheden findes i intet.
4)
havet buldrer mod kysten
skyggen falder på bjerget.
hun ser regnen komme
og bærer barnet ind.
inde i bjerget ligger de nedtrådte mønter
der drypper i indsøerne.
det er tidernes morgen
i mørket hvisler forstadier til forstadier.
vingedyrene skratter
og passer på deres unger.
fjerne eksplosioner
dør ud i suk.
livet hænger i trisser
rasler i sin fortøjring
ventende.
