DS3: Glat blodet ud alene

 

 

Fragmenter af et Drømmespil

af John Kitsch, ikke baseret på Strindberg.

 

O gentle sleep! do they belong to thee,

these twinklings of oblivion?

 

3) af: “Glat blodet ud alene”

 

DIALOG / SCENE – på en bjergtop, stejlt ned til havet i ét med himlen. Græsk stemning, støvet, lave træer med grå blade. Ødipus, ung og gammel. Begge i Toga. Træsværd i hånd.

Ødipus: gennem træer skifter siderne at løbe i tide kan gå galt modsat hensigten, hvor skarp? Holdet af nye mønstre udspiller som livet sig frem til livets sætning og har intet at sammenligne med skrevet ind i tiderne, alle de ulykkelige, mejslet i tid, din søvn.

Ødipus: de fleste har alligevel forestillinger. Spørgsmålet af lykken hvor stor tænkt på noget der sidder fast selv betyder måde og hvem siger ikke noget det at være ked af den højeste hvornår hvem aldrig når ordet vil skrive ensomheden her er der fare på færde. Fløj for helvede, søvnens mestre er døde vent på mig i strømmen vent, kaptajnen forlader den nye på havsens bund forlader jeg.

Ødipus (nu med en nærmest nøgen kvinde i armene): et indbrud i ensomheden, vejrudsigten, håbet og døden. Det modsatte af en stille sommereftermiddag. Pånær måske igen eller jeg mener ingen. Jeg er mange. Øjnene skulle have sovet i uendelig tillid (ser ned på hende der ser op på ham). Godt ved det ikke at mestre.

Ødipus: Stands hvor begyndelsen. Stands på din sjæl. Mit navn skrevet på din tunge (det sidste henvendt til kvinden).

Ødipus: Billedet styrter. Himlen stiger.

Kvinden: Jeg ser op med et smil. Det har jeg gjort så tit. Det har ingen vej tilbage.

Ødipus: Nu kommer det.

Med kvinden imellem dem, falder Ødipus i dødskamp med Ødipus. Lysshow. Festlig musik. Røg. Tæppe.

thy voice to us is wind among still woods
Afsluttes næste søndag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *