DS1: Gode nyheder, mor

 

 

Fragmenter af et Drømmespil

af John Kitsch, ikke baseret på Strindberg.

 

O gentle sleep! do they belong to thee,

these twinklings of oblivion?

 

1) af: “Gode nyheder, Mor. Jeg er blevet forfremmet.”

 

DIALOG / SCENE – ombord på et skib i havsnød, alting op og ned, kastes frem og tilbage, fornemmelsen af vandmassernes kraft og nærmest had mod de to dyngvåde besætningsmedlemmer der mødes på den trange trappe op til luk-af’et. Begge i gult regntøj. Alting er lavet af metal. Sådan ser det ud. Metal eller karton.

A: Forlader du den synkende skude?

B: Kaptajnen har netop skudt sig selv.

A: Du er lige blevet forfremmet.

B: Hvordan?

A: Kaptajnen har netop skudt sig selv. Du er den nye kaptajn.

B: Kom med. Skynd dig. Sprængladningerne er anbragt og uret tikker. Der er ikke meget tid.

A og B: Længe leve kaptajnen (Exeunt)

SENERE / SCENE (ingen replikker, bare et snorespil, evt. mime, evt. begge dele)

som om han længe, længe efter at have mistet talens brug alligevel vil sige ikke så hurtigt, bi et øjeblik, bliv her lidt endnu eller vent på mig bevæger den gamle kaptajn sin hvide knokkelhånd blidt og blindt frem og tilbage foran kulden, knoglerne og skudhullet i hans pande sammen med strømmen af de sorte, sorte vande på havsens bund. Foran ham ligger en nøgle.

What did I pay them? Know who I am?
fortsættes næste søndag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *