af “Agent C”
egentlig skulle jeg have set
det der du ved nok
i fjernsynet men så
falder jeg i søvn igen og
igen går jeg
henover mit menneske
– sukker mit spøgelse
ved siden af, lige ved siden af og bogstaverne og fluernes vinger og fuglenes næb og Darwins notesbøger og de manuskripter af Walter Benjamin der forsvandt den 26. september, 1940 og Adornos drøm i Los Angeles den 18. februar, 1948 og en nål i William Burroughs’ arm i Tangier i 70’erne og Dan Turells neglelak i 80’erne og Kurt Cobains maskara i 90’erne samler sig i de sidste ægte minder om det tyvende århundrede som jeg nok aldrig helt kommer til at forlade og som jeg – hermed – udbringer en dum, tavs skål for
tretten år for sent