de udødeliges kamp

 

 

af Johannes V. Jensen og Friedrich W. Nietzsche

 

Oppe paa Pillerne og i halvdunkle Alkover som gaar ind i Murene staar Afbilleder af Mennesker, døde Fyrster og Krigere og hellige Mænd som fortsætter deres Væsen her i Sten efter længe at have været Støv i Jorden; de taler et stumt Sprog om Begæret efter at blive, i en Form, selv naar Støvet lydigt har bøjet sig for Forgængeligheden. de er her i deres Grave, Kapellernes Sarkofager hvor Fyrstepar ligger udstrakt i Sten ovenpaa, den døde Hærfører med sit Sværd paa Kistelaaget og gamle erobredede Faner ovenover Røgelsestaagen, i de slidte Relieffer paa Gravstenene i Gulvet, Malerier sorte af Tiden men med et Par brændende Øjne hvis Blik søger dig hvor du gaar. Overalt fra Kirkens Billeder og Statuer, fra de malede Kirkeruder, fra Indskrifter og Symboler taler svunden Tid som er saa stærk, de Døde der ikke kan dø.

Johannes V. Jensen

 

What did I pay them? Know who I am?

Usagt og uforløst forblev mit højeste håb! Og alle min ungdoms syner og trøstetanker døde. / Hvordan bar jeg det vel? Hvordan forbandt og overvandt jeg slige sår? Hvordan opstod min sjæl påny fra disse grave? / Jo, der er noget usårligt, ubegraveligt ved mig, noget klippesprængende: det er min vilje. Stum skrider den frem, uforanderlig gennem årene. / Sin gang vil den gå på min fod, min gamle vilje; hjertehårdt og usørligt er dens sind. / Usårlig er jeg kun på min hæl! Endnu lever du dér og er dig selv lig, du tålmodigste, endnu brød du altid frem af alle grave. / I dig lever endnu min undgoms uforløste; og som liv og ungdom sidder du håbefuld på disse gule gravruiner. / Ja, endnu er du alle graves omstyrter: hil dig, min vilje! Og kun hvor der er grave, gives der opstandelse.

Friedrich W. Nietzsche

 

Kom og hør nærmere på Københavns Universitet Amager, den 15. marts.

En tanke om “de udødeliges kamp”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *