HAD. 2.

 

 

af Erik Helger

 

Hver gang det lykkes at hviske

til døren ind til den store

anbragte verden

klaprer det i hængslerne

til den lille.

Jeg begriber der findes hobe

af rør til udstødningen

i hittegodskontoret

jeg virkelig er undværlig for.

 

Kornblomstteltet.

Et kaudervælsk der kunne afslibes

som et spil for galleriet.

Som tanker vi alle løber sur i.

Dromedarer.

Der var engang

ikke noget vand.

 

 

Her er også et valg

kommer tæt på

en rygende kop kaffe

på torvet en krage

i vejen en bro

aske med fortvivlende hast

blevet til

i den fortinnede luft.

the scream of the dead

 

Efter timer med undren

kom brillerne endelig frem

ude på næsen.

 

Brisernes vægge

hang der stadig

midt i en dobbelt idyl.

Tage der stiger som sole.

Granatæbler midt i kalenderen

danser gennem luftkastellets

have.

dulled with the poison of life

 

Mens lyset faldt af skumringen

lå armen i en karm

og brugte tiden på

en større spinkelhed.

 

Denne miserable fugl

er tvunget til at blive på jorden

i nogle rundtossede stier

uden chance for snart at undgå

et glimt af evigheden.

this isn’t happening

Digtene er taget fra: Erik Helger: HAD. 2. (2011). Læs om poetisk onsdag her.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *