søvn (2)

 

 

af Chr. B. Korsgaard.

 

Optakt eller i sidste del. Et mareridt halvt erindret som efter en aften med massiv hashrygning. Spøgelsers spøgelser læser i ham hans tågede lys, halvt kendt, halvt glemt. Selve soveværelset undrede han sig længe over. Dog uden at komme hverken frem eller tilbage til hvori det underlige bestod. En tabt skygge falder ned i en sprække i tiden. Mens han sad i sengen og vågnede var det som om væggene smeltede og blev mindre end drøm. Jeg har prøvet det der var værre før, betydeligt værre, betydeligt før. Nattens drømme blev hos ham hele dagen og han følte sig sikker på at de også var mange årtier gamle, måske endnu ældre, århundreder, hvem véd?, samtidig med at var fra i går blevet fødsel var død fra den langsomme istids henover grønne sumpe der brænder i disen og skæve gravkamre under onde stjerner bøjer sig ind over og hæver højt ofringskniven mod liv efter liv og så på øglevinger og svømmer enormt drejer kolos. Ichtyosaurus. Der var det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *