søvn

 

 

af william saroyan

 

Horisontalt vågen midt i universets vidder, øver sig på latter og at være munter, satire, slutningen på det hele, på Romerriget og ja på Babylon, sammenbidte tænder, erindring, megen varme vulkansk, Paris’ gader, Jerichos sletter, glidende meget ligesom et reptil i tanker, et galleri af akvareller, havet og fisken med øjne, symfoni, et bord i hjørnet af Eiffeltårnet, jazz i operahuset, vækkeuret og dommedags stepdans, samtale med et træ, floden Nilen, åben Cadillac til Kansas, Dostojefski der brøler, og den mørke sol.

Denne jord, ansigtet på en der var levende, formen uden vægten, at græde på sne, hvid musik, den forstørrede blomst der er dobbelt så stor som universet, sorte skyer, panteren stirrer bag tremmer, rummet uden død, Mr. Eliot bager brød med ærmerne smøget op, Flaubert og Guy de Maupassant, tidlig mening i et ordløst rim, Finland, skinnende blank matematik der er glat som et grønt løg mod tænderne, Jerusalem, vejen til paradoks.

Menneskets dybe sang, den snu hvisken fra nogen man ikke kan se men vagt kender, en tornado i majsmarken, et spil skak, tys dronningen, kongen, Karl Franz, sorte Titanic, Chaplin der græder, Stalin, Hitler, en hærskare af jøder, imorgen er det mandag, ingen dansen i gaderne.

O, livets hurtige øjeblik: det er forbi, jorden er igen nu.

(1934)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *