Døgnfluer på deltid

 

 

af Karsten Bjarnholt

 

Intro

Hvad er der at skrive om?

Helst ikke noget særligt eller almindeligt,

i hvert fald kun det, der taler for sig selv

 

i en sprød dialekt.

Det kan være: vand, der drypper

fra en utæt hane i en tom vask, svag

summen, der er i en lejlighed af sex,

og så hjertet, der pludselig står stille

 

og først banker blodet på plads i små ryk

i næste øjeblik.

 

Vintersol

Der er så mange bedemænd,

at jeg ikke kan få øje på døden.

Det er også en dejlig eftermiddag,

hvor den blege vintersol hænger lavt

over Dr. Louises Bro.

Havde det ikke været for alle de bedemænd,

revisorer, arbejdsgivere, generaler,

kommunikationseksperter oev.,

havde det været meget værre.

soft as your pillow

 

De noterer alt. De holder en vis afstand. De tager ikke noget med hjem

de skal bruge sterile handsker,

når de rører ved mig.

 

Det ville jeg også selv have gjort.

 

De kommer én, tre, fire, når de kommer,

så er de der! Pludselig er de der,

jeg sidder i hjørnet. De er der!

 

Det ville jeg også selv have gjort.

 

Det er ikke tilladt at bruge de handsker,

men de bruger de handsker og et andet

alfabet, når de kommer, én, tre eller fire.

 

Det ville jeg også have gjort.

 

Jeg ville aldrig røre mig selv

uden de sterile handsker.

Ryk tilbage til start!

 

Frost og kvinder

At længes efter en klar frostnat,

hvor månen spejler sig

i ungernes glidebaner,

er vanvid

på denne varme augusteftermiddag

i Kongens Have, hvor kvinderne

flyder over i solen.

 

Jeg lærer at tegne

Jeg lærer at tegne med ild nu

og bruger lineal og kuglepen,

jeg udvider det blødt

til englevinger,

 

til drømmenes vind og de gule flag,

der hænger i vinden. Dér står kvinden

med det mørkebrune blik

og renser en høne for flammer.

you can force it but it will not come
Digtene er taget fra: Karsten Bjarnholt: Døgnfluer på deltid (2011). Læs om poetisk onsdag her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *