fem grunde til ikke at dø

 

 

af Kurt Harrits

 

Halvt ulv, halvt får.

Der gik ikke noget forud.

De halvtskårne får blev ført frem.

Prisen sat.

Det var snerrende smukt.

Lyset havde tusinde forsvindingspunkter.

Der var ulve

overalt.

Mit hjerte var så uroligt

at det ikke kunne dirigere de sovende.

 

Lys større end lys

Det er os

der bygger tårne over byen

og lægger sandkasser i parkerne.

Det er os

der sætter dunhammere

i mergelgrav efter mergelgrav.

 

Fuglene synger i den time

der forsirer lys og mørke.

Dråben falder

i intervallet

mellem stilhed og stilhed.

 

ashes in the fall

Is

Når vinden slår om i nord

og bådene rystes ud af søen

lægger jeg fisk

på vægten.

 

Før kasserne er dækket af is

og den sidste pris råbt op

står jeg ud igen

over yderste mole.

 

I denne nat

er der ikke én fisk tilbage.

Jeg er allerede

 

syv have længere

fra land.

 

Så meget

Jeg kan huske rationeringsmærker

erstatningskonfekt

og samlebilleder fra Richs.

Jeg troede på marmorkugler

og Guds indgriben over for salmevers.

Jeg elskede Shivaskriget og de fem forbandede år.

 

Jeg kan huske Cervantes,

Melville og Baudelaire.

Bedst husker jeg det brev jeg fik

under bordet i 7.B.

 

Jeg kan huske opstanden i UNgarn

og billeder af flag der brændte.

Jeg kan huske oktoberdagene

i skoven med Lis.

 

Alt andet har jeg glemt

her en evighed senere.

my god, it’s full of stars
Digtene er taget fra: Kurt Harrits: Fem grunde til ikke at dø (2008). Læs om poetisk onsdag her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *