af Kurt Harrits
Halvt ulv, halvt får.
Der gik ikke noget forud.
De halvtskårne får blev ført frem.
Prisen sat.
Det var snerrende smukt.
Lyset havde tusinde forsvindingspunkter.
Der var ulve
overalt.
Mit hjerte var så uroligt
at det ikke kunne dirigere de sovende.
Lys større end lys
Det er os
der bygger tårne over byen
og lægger sandkasser i parkerne.
Det er os
der sætter dunhammere
i mergelgrav efter mergelgrav.
Fuglene synger i den time
der forsirer lys og mørke.
Dråben falder
i intervallet
mellem stilhed og stilhed.
Is
Når vinden slår om i nord
og bådene rystes ud af søen
lægger jeg fisk
på vægten.
Før kasserne er dækket af is
og den sidste pris råbt op
står jeg ud igen
over yderste mole.
I denne nat
er der ikke én fisk tilbage.
Jeg er allerede
syv have længere
fra land.
Så meget
Jeg kan huske rationeringsmærker
erstatningskonfekt
og samlebilleder fra Richs.
Jeg troede på marmorkugler
og Guds indgriben over for salmevers.
Jeg elskede Shivaskriget og de fem forbandede år.
Jeg kan huske Cervantes,
Melville og Baudelaire.
Bedst husker jeg det brev jeg fik
under bordet i 7.B.
Jeg kan huske opstanden i UNgarn
og billeder af flag der brændte.
Jeg kan huske oktoberdagene
i skoven med Lis.
Alt andet har jeg glemt
her en evighed senere.
