Gravøl (P2)

 

 

Én ting har vi alle tilfælles

Problemerne.

 

Altså, nu har jeg ikke læst noget af det endnu, men

der er visse …

Problemer

 

af Chr. B. Korsgaard.

(første afsnit her)

2: Gravøl.

 

Et hul i vejen og min pande slår to gange ind mod bilruden. Man må ikke kede sig til en begravelse. Det er uhøfligt at begynde at læse. “Jeg er ked af det”. Sådan siger man og det siger det ligesom slet ikke. Det man føler. Plakater i opløsning langs alle husmure. Hvem har egentlig nogensinde set en bro – brænde? Hvorfor regner det ikke? Hvorfor græder jeg ikke? Det er irriterende at læse? men jeg mener det. Til salg, til salg i træerne bliver færre og falder en af vennerne måske lidt for godt.

Det ser lige igennem dig men ingen ved det.

Ingen ved hvad det er.

Det er overalt og det ser alting.

OK. Jeg er nej jeg erklærer mig enig. Citat min advokat Flemming. Som altid meget omhyggelig med sine kursiver. Bagefter. Buddha ryster på hovedet. Hånd banker i bord. Abe hopper. Øl sprøjter op i luften. Hør godt efter. Blandt de blå fugle løber et rygte om en elefant i drømme af skyer overfor en bredskuldret mand halvt i mørke halvt i lys sandsynligvis ond og noget billeagtigt over hans amsigt jeg mente ansigt skjult i skyggerne af noget måske husene udenfor eller tårne. Blåt lys rødt lys. Udenfor vinduerne indenfor vinduerne. Hvad er det han tygger på? Min advokat Flemming. Jeg kan ikke høre hvad han prøver på at sige. Eller noget i den stil … ”intet af det er mit” … læner sig frem … ”Det du forstår. Det der forstår dig. Det af det. Det i dig der forstår. Etc.” … håndhvirvler ligesom i ”jeg er nonchalant og det er OK” sprængt, styrtet, vrængende. Det sidste smil inden …

your words are the sails

”Sidste omgang.” Terninger, latter og du giver en omgang gravøl. ”Han sagde”: Ulykkesfugle har flere hemmeligheder end den sidste øl. Charles, han er faldet i søvn med hovedet gledet ned på bordet og jeg kan stadig ikke tro det. Du er død. Smid en snaps i.

”Vi er samlede her i dag for at …”

og det billede jeg har af dit ansigt er hverken rigtigt eller forkert og nu er du død din hånd ligger helt stille og jeg får den aldrig at se igen jeg så dig ligge i kapellet med åben mund og jeg turde ikke røre dig og du var der stadigvæk men du var bare død det var det nye … hvidmalede døre i en stue med højt til loftet åbner op ud til lyset og sommerluften ind fra haven for 25 år siden … problemer … Gammel røg i et gulvtæppe. Jeg vidste jo ikke at det var så vigtigt … Problemer … 25 år siden og sommerluften åbner ud eller det billede inden det er mit der forstår eller noget over sandsynligvis. Sandsynligvis problemer. (Så meget er sikkert.)

I am the wings
fortsættelse følger næste Søndag

2 tanker om “Gravøl (P2)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *