Return to Nagoya

 

 

af Christian Bonde Korsgaard

 

Hvad er det, Found Poetry? Det er nok ikke verdens bedste poesi, det er rimelig sikkert. I sin rendyrkede form er reglerne to: tag en tekst andre har skrevet og skift linje i den, så den enten kommer til at ligne eller være et digt.

Man finder et stykke autentisk tekst et eller andet sted i offentligheden, et stykke spam-mail, en gammel plakat på en tom bygning, den ene ende af en telefonsamtale overhørt i et S-tog, dagens udtalelse af politikere, popstjerner, sportsudøvere, en tabt indkøbsseddel i bunden af indkøbsvognen foran dig i køen i Netto, etc., etc. og så sender man den videre. Enten sættes den op som et digt – det vil sige at det eneste aktive virkemiddel man har til rådighed er linjeskiftet – eller også er og bliver den lille tekst slet og ret fundet. Linjeskift er ikke nødvendigt. Idet teksten rives ud af sin sammenhæng, er den i ét og alt blevet poetisk.

Der er ikke tale om cut-up-poesi. Jo mindre man gør véd den fundne tekst inden man giver den videre, jo bedre, jo mere ægte. Det er ikke meningen man skal mikse ting sammen eller springe noget over eller bytte rundt på rækkefølgen. Og man må slet ikke skrive noget selv. Found Poetry udgør en skrap lille øvelse ud i kunsten at citere.

I am the wings

Som alle andre genrer indebærer Found Poetry en balanceakt; der er ikke tale om Found Poetry hvis man – som på Politikens bagside – ikke kan drive det til mere end at udstille andre folks dumheder og dårlige kommunikation. Den effekt Found Poetry søger at skabe, består i en reduktion af den regulære poetiske tekst til et af sine grundlæggende aspekter, spil med udsigelse, navne, personer, stemmer og glemsel. Meddelelsen er egentlig stadig autentisk, den har bare mistet sit kommunikative formål og indhold. Den manglende hæftning til afsender og situation giver den der snurrende følelse som blandt andet kendetegner poesi. Navne uden ansigter. Ord uden steder.

Teksten tillægges et andet lag af intention idet den findes og bringes videre, idet den citeres. Det er naturligvis tilladt at vedhæfte sine refleksioner udtrykt som en lille vignet eller den skjulte hjælpers hånd, men det ultimative stykke Found Poetry taler selvsagt for sig selv. Indenfor genren er det endvidere almindeligt anerkendt at dokumentere tekstens autenticitet ved at tage et fotografi af den hvor man fandt den.

Sluttelig et eksempel på fremgangsmåden. Jeg så et kort ligge med skriftsiden opad i en grøftekant. Espergærde sidst i juni. Udkanten af boldbanerne, på vej ned mod togstationen, det høje græs. På vej væk. Ét sekund, jeg var egentlig allerede gået forbi kortet og besluttede mig så for at gå de tre skridt tilbage og samle det op og tage det med mig. Et Go-card med hvide prikker på blå baggrund, et kedeligt mønster af en 60’er-slags. På skriftsiden stod der Til verdens sejeste far! PS: Vi håber du vil dele lidt af gaven. Knuz A+J.

your words are the sails

Med mine fingre allerede et spøgelse samler alle disse tabte beskeder op og giver dem videre til ukendte øjne. Alle har glemt hvem der var hvem. Ingen har navne med sig videre herfra og den vej skal vi jo alle. Alt det der forsvinder, du godeste, er jo faktisk alting, det hele, rub og stub, og til sidst mig selv med. Kærligheden og så langt den rækker. Man prøver at tyde håndskriften, det vil sige at se på den og gætte sig til hvem og hvordan og hvorledes? Hvor sej i verden var du egentlig, far, når det kom til stykket? Hvem skriver et PS til en hilsen på én sætning og husker at vise humor med et z i sin afsked? Er det sandt at gaven var en flaske sprut? Og hvorfor endte kortet i grøftekanten? Hemmeligheder, sorg og spørgsmål der aldrig bliver besvaret, og det hele er ligegyldigt. Kalder A+J, hvem var I? Far, er det dig, var det?

Om det ligefrem bliver poetisk kommer jo først og fremmest an på hvad man mener der er poetisk (klart nok). Hvis nu det var nok at spørgsmål opstår i simple tekster, hvor der før knap nok fandtes svar, eller at stikke en pind ned i myretuen af tilfældighed og mening, så måske man kunne tale om Found Poetry som sand poesi. (NB: hele min lange forklaring går selvsagt ret så meget imod Found Poetrys grundprincip, men jeg sagde kun det var et eksempel, ikke at det var et godt eksempel.)

Nå. Nok snak. Se dig omkring. Saml op og send ind.

Husk at dokumentere ved hjælp af kameraet i din mobiltelefon. Vi vil foretrække ordbaseret FP, men måske – måske! – kan billeder alene gøre det (måske). Må øjnene være med jer …

se i øvrigt her og her.

Bidrag sendes til cbkorsgaard[snabel-a]hotmail.com

Herunder links (/trackbacks) til vores umanerligt og frit voksende samling af FP