Palle Erobren

 

 

af Agent C og Martin Andersen.

 

Hjemme hos Palle stod Vinteren endnu til hans ny Stilling havde samme Understøttelse som om Ugen; det skulde Hun mente som Fører der var Hvermands. Naar han kom hjem, dygtig overkørt af anstrængende Dag, mødte han hendes sagde ikke noget, men Øjnene gentog Dag efter Dag. Arbejde? Det søgte Arbejde og kendte Situationen som hun ikke anede naar han bragte det paa Tale, vide Besked med den Ting. Kampens Hede stod Palle i Hovedet, han vilde dele sin Stemning og havde sporet ham frem paa det som hun. Hun havde hende ikke ved. Vinternøden havde været glad blot han vilde og det virkede ved at være i Ilden. Naar han kom hed hjem og fortalte Dag og sket, blev det til døv og pludselig afbrød lede det og det og lagde hele Arbejdet uden for skrive eller anden Beværtning for at være værelse. Han undgik at skønt hun ikke kunde undgaa hun ingenting anede ren Palle der unddrog haardnakkede Syn lagde han endnu mere Styrke i Haand.

Kampen bestod først og fremmest i serne og han var paa, dukkede han op. Han havde stem hver Morgen stillede Mandtal paa tion. Mand var det umuligt at se hvem kere. Der maatte godtgøre det for Stede snart her snart pulsivt. Lynet kaldte de ham. Han handlede det hele alligevel, det ene groede naturligt ud af større Dimensioner end skue. Og Palle groede selve sin impuls. Der var nok at tage blevne bogføres og enhver med det. Den var at søge Arbejde – saa var det godt. Naar nogen Skruebrækker blev ham. Paa den Maade holdt Palle mange lette Elementer imellem, ikke var sig Sagens trol og bryde ud. I Tilkytning til dette seret et stort Korps ivrige fanatiske Mænd med til at organisere Fagene tidlig om Morgenen ved hvem der gik til Arbejde standig Strid med Politiet i Vejen. Med Morten traf han ham frem af han Forbehold. Han vilde føre til lykkeligere Tilstande men Nøden kendte han som uhyggelig stor, Fordelingen af bedre Hænder. Han forestod af at staa og partere nerne var nøjagtig at komme hen til hans Bidder!

Morten og Palle var alting gøre sig umyndige, sagde han der var ingenting. Det var mest Alder – nogle var for dem en Slags skyldighed for børn de sig de!

Jærnmændende satte somheder i Gang mæssigt forpligtede paa udenlandske Hænder. Disse ligt stanses averterede med Skruebrækkernes Navne gik fra Fabrikken med Haan og Harmen over de Udelukkedes Kvinder og Børn over Om Natten saa Trækkevogn og gen aabenbarede tige, til Politiet tog sig af dem og skaffede dem En Dag igen ved hjælp af Palle gik hjem. Men i Smug holdt med Arbejderne te holdtes skjulte Hen ad Eftermiddagen Koner og Børn. De kom ud en Time før ikke noget at forsømme med at vente. Tusend og opgive Halløj paa, og begyndte saa smaat at drille Betjentene.

burn the black water with light

“Folkens!” raabte omme i Skolen “vi skal holde Fest, Skal vi være enige om at have godt af lidt Skolegang.”

“Hurra!” raabtes gelse gennem Mængden. “Det er Palle!”

Palle og Stolpe stod af Strejkevagten. Ordre til Lyst til Arbejderkvartererne og et Ord lige i Byen. Det trak ud over almindelig Fyraften og sluppet ud. Mængden holdt sig varm om Skruebrækkere og pludselig blev der uro i Færten af noget, Saa kom Massen midt ad Gaden. Fabrikken havde sluppet Bagport. Langt nede og uden at se sig hurtig indhentede der nu og da Hurra!

Strejkevagten fulgte travlt beskæftiget med at identificere hver enkelt midt i Mængden og var Grund fordi de under nogle Skruebrækkere og Politiet havde været fra. De holdsregler navnlig foran Fabrikker skulde spredes ved Hjælp af Stavene.

Hist og her skilte en Skruebrækker sig ind i Gadedøren til sit Hjem der var i Flokken en enlig Mand Palle kendte. Han holdt sig over at være tung inde paa Fortovet graanet og Stolpes gamle Arbejdskammerat havde været oppe hos i Vinterkerarbejdet. “Han har det ikke godt”, tænkte Palle kaarlig ved at følge paa ham. Ved St. Hansgade drejede han som vilde følge ham til Siderne, sky og stemme raabte op, stansede han som ke fattigt Skrammel stod i Rundkreds om Kone og fire Børn og Manden trængte sig gennem Flokken med Konen, saa knyttede han Hænderne ende mod Kasernen.

I am the wings

Palle gik hen til ham. “Du har det ikke godt Kammerat”, sagde han og lagde Haanden på hans Skulder til det du har været oppe i. “Du skulde træde ind i Organisationen igen?”

Manden vendte langsomt Hovedet. “Naa det er dig!” sagde han og rystede med et fræk ser du ud. Elendigheden nok ikke Palle fornærmer mig ikke mens du luskede udenom. Men det vil gaa med.

Manden lo bittert og pegede op mod Kasernen lere op med Medaljen til sjikaneret os røget ham til at drive paa Porten. Og han lo hult. “Men skal vi fange an Mutter?”

“Jeg skal gærne tale Fagforeningsmand.”

“Gammel -? ja Manden rettede sig stolt.”

“Børn ihjæl skrubbe af! Skrub af for Satan, eller jeg knuser Skallen med dette her!” Han greb te. Hans unge Kone gik hen og tog hun stille.

Saa lod Palle følte Konens naar Palle dødstræt var paa lelsen mod Ellen. Om Dagen var der ingen naar han optraadte og greb Tusender i Ryggen. Han følte den store naar han slog aabent med andet end sit Menneske at falde kunde han ikke komme ude blev hun ved at sidde inde med hans hun var stærk og over hendes Væsen og se at finde en Løsning.

Palle havde ikke altid lige ved at trænge ned fra perioder tjente hygge ud af det og Kvinderne forstod Manden kunde være pæn men kom skummel snavset vede mellem en Flok Unger. Fortjenesten tillod hun ordentligt. Manden vendte udad med Arbejdspladsen og lidt ordentligt ham naar han kom hjem, de andre hutlede Kaffe og Tale om. Klæder maate han ogsaa hele hængte paa Kvindfolk, de saa kun Manglerne i Hjemmet og viste sig: “Du gaar dér og mer os ved – Politik og store Ord – Arbejde og lade Tosserne nappes.” Saa gik de igen og gjorde deres Arbejde for Organisationen paa Beværtninger var Tillidsmænd og Palle var mismodige naar de kom og skulde først tøes op.

Palle mødte deres Mismod: “Vore Koner kan møde med en ordentlig met.”

“Og hvis det nu ikke sker?”

“Det skal ske – blot vi holder ud!”

Be there a man with soul so dead to himself have never said this is my own my native ass?

Ja han kunde sagtens Kone fra et Elitehjem, en som forstod at faa Fagforeningsformand, opdraget midt i en Kone som kunde Sagtens. Til det sidste maatte Palle tie. Paa det Punkt havde den hun var hen over Hovedet paa hende. Palle ofrede kunstig Ide, for det med Strejken holdt Trop derne havde en halv paa.

Saadan var det, Smærte at se Smærte hun anklagede hvad Huset formaaede. Altid begreb Midler hende og det kunde ikke komme til at skælde ud og saa blive gode Venner igen. Ofte ønskede mange andre. Men saaledes at hun maate fordømme dem naar han endda havde Forstaalese med at hun var gold mensat Væsen og medfølende overfor andre – heller ikke noget for sin egen Mund, hun tænkte alle sine Tanker. Ogsaa her var hun hende ligegyldigt, naar bare det hende nok ved at se dem spise. Palle maatte rede sit tog han bort igen hende saa inderlig ligegyldigt, hun stod af men kræsede tes at trives derved. Ja endnu kræsede hun var som Forhold, her kunde heller intet ligne en smuk stor mærksomt paa Ungernes Ro gætte at dens egne Tarme pressede hun dem.

“Jeg har spist” sagde hun gærne at tænke ind i det. Hun ofrede Færd! Sulten begreb ikke hvorfor de maatte sulte!

Af alle disse smærtelige Overvejelser steg stærkere hed. Og han skyndte sig Hengivenhed og vilde komme ham i Møde gemme sine Øjne endnu voldsommere in i nænsom Haand gjorde hans egen haard.

 

1909 – 2013

4 tanker om “Palle Erobren”

  1. nu har kamfer tobak. “han greb te” eller “han kunde sagtens kone fra et elitehjem” ovser hvidere ovser hvidere, et mesterværk, jeg vil læse så uendeligt meet mere. det er det bedste jeg har læst siden 100 måtter

  2. preach! Palle sidder med de stille elementer. MA NExø gjort til et sprog og sat til at tale nonsens. Break conceived asociational patterns. Punch a hole in the big lie, punch a hole for me. Længe leve William Burroughs. Hurra, det er Palle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *