af Christian Bonde Korsgaard
Noget forfærdeligt skal til at ske. Ordet er ved at åbne sig op. Svaret på alle spørgsmål. Hvis ikke det er et spøgelse hvad er det så
der lægger ligesom sin hånd mellem bogstaverne og øjnene? Tabte sammenhænge i de oldgamle ord synker ned i tingene. Spejle. Tavshed. Tråde
holder fast i de sovende begravet blandt sivene overalt uden afstand. Hvordan er dine vinger af glas i dagene spændt ud mellem symboler. Ordet
på kryds og tværs af længe uden held henover fingerspidserne. I dag vores modgift efter et ord under en gammel død inden længe. Hvordan er det muligt?
Jeg går
igen alene efter du
et svar i vinden. Er du med?
Dag for dag siden jeg slettede en sang om svømmende blomster
begravet i lys i din hjerne.
Fem minutter for tidligt
uden at vide
