DØDT PUNKT HER

 

 

af Christian Bonde Korsgaard

 

Nu er det ved at være tyve minutter siden at jeg slettede

de to sidste linjer i digtet om sneglehusenes lange lange

rækker af afblegede liv og dine øjne. Jeg er et spørgsmål.

Er du et svar? Jeg tror jeg er klar til at starte forfra.

En maske af pengesedler over en tung dum søgen

efter tabte sammenhænge i de oldgamle ord.

 

Hvis du vil lytte, vil jeg sige det sådan her. Det.

De dødes hænder glider over glas og forsvinder

på tingenes overflade. De synker ned i tingene.

Deres navne knager i alle spejle. Tavshed. Tråde

af tavshed sorte af blod synker blandt huse og vind.

Træerne synker. De besynderligste blandt fugle

 

har vævet deres rejse ind i mine hænder der glider

gennem tanker af stål og jag efter vind. Magtesløst

går en lille sitren gennem det eneste jeg er på jagt

blandt engle for evigt uden om dig over tyngdekraften.

Jeg brænder for mit navn brænder

for dig. En gammel død ting

 

i min hjerne er mit navn. Ingenting

at slæbe rundt på. Jeg beklager.

De nordlige gribbe viser os stedet.

Alle prøver, alle fejler. Alle løber.

Blot et spørgsmål om hvornår

alle løber, alle fra noget galt i struben

 

der aldrig kan spyttes ud

ligesom en tand i blodet.

Åbent øje bag det lukkede vindue

ser det sted edderkopperne

trækker lod om et ukendt bogstav der

brænder i min hals og alle de sorte streger

 

på kryds og tværs af knoglerne derinde.

Sandheden svævende i en blå sten. Rædsel

spændt ud mellem symboler. Gravstedet

i din hjerne. Stedet jeg aldrig får at se

fanget i et billede

 

i et billede.

there is no peace at the gate

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *